Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/394

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

butions indrifvande“. Det heder videre, at „som vi härom talade, kom berättelse, at ett partie danske fotfolk ungefähr 12 gemene och 1 underofficierare var paa 4 mil när, som Probsten mig i tysthet berättade och svor han vid sin siäls salighet, att så i sanning var, och vill man häraf sluta, att denne underofficierare icke var alene utgangen i från Fredrikstad“. Han havde end videre af en troværdig Mand – han tilstod senere, at han undsaa sig ved at nævne en Kvinde som Hjemmel – hørt, at Fredriksstads Besætning var forstærket, og at et Angreb paa Moss var forestaaende, hvorfor han havde trukket sig tilbage til et noget sikrere Sted for ikke at blive afskaaren. – – Det andet Brev saa end værre ud. Det var fra Provst Rasch selv til oberst Falkenberg, dat. Haabøl 14de April 1716. Det viser sig af dette, at Provsten allerede tidligere har korresponderet med Obersten. Det heder i dette Brev:

„Saa dristig som jeg forleden tog Pennen i Haanden .til at recommandere Dem en fremmed. Sag,[1] saa frøgtsom bruger jeg den nu til at frembære min underdanige Reverance, fordi jeg finder mig selv saa ufuldkommen til at aflægge min tilbørlige Tacksigelses Complimente som Hr. Obristens bekjendte Artighed meget overgaaer mine faae og fattige Meriter. Det tilsendte Patent skal uopholdelig blive Menigheden bekjendt giort, ihvorvel de dog aldrig enten hidindtil har eller herefter skal bære Gevähr“. – –

Disse Skrivelser maatte ved første Øiekast synes i den Grad kompromitterende for Provst Rasch, at det vel havde været rimeligt, om man strax havde sikret sig hans

  1. Andragende om Skaansel for Generalinde Folckersams Gaard.