Person. Det drog imidlertid hen. Brevene blev indsendte til Statholderen, og det synes, som endnu en ydre Foranledning maatte til, før man fandt det fornødent at skride ind mod Provsten. Maaske har man ogsaa betænkt sig i det længste, da han jo vitterligen havde gjort Kommandoen i Kristiania betydelige Tjenester, forbundne med personlige Opofrelser, der maatte gjøre det vanskeligt at se en Forræder i ham. Det kom dog dertil, og han fik bøde haardt for sit uforsigtige, om end unegtelig patriotiske Forhold. Det er ovenfor antydet, at Lars Rasch i Begyndelsen af sin Embedstid i Haabøl havde skaffet sig Avindsmænd. En af disse var Bonden Anders Svensen Høraas, 70 Aar gammel, født i Halland ved Varbergs Slot. Han havde været i Norge fra sit 10de Aar, havde tjent som Rytter i Gyldenløve-Feiden og var nu Dragon. Der maa have været noget imellem ham og hans Sogneprest, da han udtrykkelig kaldes dennes Avindsmand. Han har ruget paa Hævn og fandt nu efter yderligere at være opirret af Provsten Anledning til at øve den paa en grusom Maade. Da Svenskerne drog ud af Landet,[1] var en gammel ubevæbnet svensk Bonde, der i en eller anden Egenskab havde fulgt Armeen, bleven liggende efter. Den gamle Anders Røraas fandt ham „ skrigende jammerlig“ og bedende for sit Liv, men den gamle Soldat kjendte ikke Barmhjertighed og skjød ham. 2 Mænd, der formodentlig havde været Vidner til denne Nidingsdaad, „klagede over“ den for Provsten, der holdt det for sin Embedspligt at foreholde Anders Røraas hans Ugjerning. Dette synes at være skeet en Dag, da Anders var i Prestegaarden med 1 Tønde Havre som Offer, hvorhos han til-
- ↑ Karl XII forlod Kristiania 29de April 1716.
