og som Provsten havde opgivet, blev ved Grev Carl Gustav Mørners Skrivelse af April 1716 til vedkommende Officier befriede. De blev af Provst Rasch opførte med et større Tal end det virkelige, nemlig 21 Gaarde, hvoraf 2 i Kraakstad, 1 i Aas, 1 i Vaaler, Resten i Haabøl. 6 Gaarde var imidlertid blevne plyndrede af Fienden, og efter dette gik en Del af Almuen til Provst Rasch og spurgte, om det ikke var bedre at give noget til Fienden end at miste alt. De havde hørt, at i Vaaler havde Almuen givet af hver fuld Gaard 1 Sk℔ Hø, Tønde Rug (eller Havre), 1 ℔ Flesk (eller Kjød), 2 Kander Erter og 2 Kander Gryn. – Provsten har vel fundet dette rimeligt, men gav dem selvfølgelig ingen Befaling, hvorpaa Bønderne gik hen og lignede sig selv, og „gik det saa Gaarde og Gaarde imellem“. Det vil sees, at Provst Rasch havde drevet et farligt Spil, der let kunde have kommet ham dyrt at staa, om Krigens Gang var bleven en anden. Endnu var det dog kun Fienden, han havde at frygte, men det blev værre for ham, da han snart efter kom til at staa i et meget uheldigt Lys hos sine egne.
Søndagen 22de April 1716 stod Grev Sponneck med sine Tropper ved Haabøl Bro. Provst Rasch, der ikke var hjemme, vendte ved Efterretningen herom tilbage for at prædike for Soldaterne, men fandt dem allerede i Opbrud, før han naaede hjem. Dagen efter angreb Grev Sponneck den svenske Besætning paa Moss og overmandede den. Blandt de faldne var Chefen, oberst Falkenberg. I hans Lomme fandt man 2 Breve, et dat. Bjørve 10de April fra en svensk Lieutenant Lilja, der rapporterer, at han var gaaet til Haabøl, da intet var at udrette i Hølen og Soon. Han var kommen til Provst Rasch, der „var villig att göra all handräkning till contri-
