siges (at han „brændte“ Landet), svarer ganske til den græske Beretning. Denne Overensstemmelse styrker Tiltroen ogsaa til de øvrige Skalde-Udsagn; det vil altsaa blive Opgaven at prøve, om der i de græske Krøniker findes Beretninger om Tog, hvortil de kan svare.
Efter Thjodolv var Harald før Toget mod Sicilien paa Krigstog i Serkland og vandt der „80 Borge“ ɔ: deltog i Indtagelsen af 80 Byer – altsaa før 1038. Vi se endvidere, uden at Tiden kan bestemmes, at Harald landede i Langobardernes Land (Thjodolv 5) og kjæmpede mod Frankerne (Illuge 3), at han underkastede sig og Grækerne Jerusalem og dræbte stimænd ved Jordans Bredder (Stuv 1–2), og at Harald under en Tumult i Konstantinopel lod den græske Keiser blinde (Thjodolv 6, Bølverk 7, Thoraren 1). Hvis disse Begivenheder ere historiske, maa de være indtrufne mellem 1034 og 1044, thi Harald kom til Grækenland under Michael IV efter April 1034 og forlod Landet under Konstantin Monomach, senest 1044. Men nu kan i disse Aar paavises Begivenheder, der Træk for Træk svare til Skaldenes Udsagn, saa Ligheden ikke kan være tilfældig. Det er nu allerede mærkeligt, at netop Vinteren 1034–35 omtales en Trop Væringer (Βάραγγοι) liggende i Vinterkvarter, spredte om i Trakesiernes Land (ɔ: det vestlige af Lilleasien, omtrent Lydien);[1] der er altsaa al mulig Grund til at antage, at dette netop er Harald og hans Mænd, som midlertidigt ere anbragte her for at vente paa Leilighed for at drage i Felten i Asien. I de følgende Aar berettes i de østlige Grænseprovinser om mange Kampe, hvis Detalj ellers er os ubekjendt. I 1036 gjorde saaledes Araberne i Mesopo-
- ↑ Kedrenos II, 508.
