delen bød du, Fyrstesøn, strax at hænges (?);[1] du har skiftet saaledes, at der er færre Væringer tilbage.
e. Af Stuv Blindes Arvedrápa om Harald hører kun to Vers om Jorsalafærden hid: (1) Den kampdjærve Kriger drog at lægge under sig Jorsal; det øvre Land var venligt mod Hærføreren og Grækerne, Jorden kom ubrændt under Krigeren med vældig Magt. (2) Agdekongens Raad og Vrede rammede Stimændene paa begge Jordanens Bredder (det rygtedes); for sine onde Handlinger led Folket ondt af Fyrsten og blev straffet. [Omkvæd: Haralds Aand have i Himmelen et herligt Ophold i Evighed hos Christus].
f. Af den ellers ubekjendte Thoraren Skeggessøn er kun et Halvvers bevaret: Den tapre Fyrste fik Guld, men Grækenlands Stolkonge gik derfra stenblind med haardt Mén.
Hvis disse Vers sammenlignes med den græske Beretning hos Nikulitzas, vil det sees, at de dels ganske stemme dermed, dels supplere den. Hovedpunktet hos Skaldene er aabenbart Erobringen af Sicilien og Kampen med Afrikas Konge (Tjodolv 2–3, Bølverk 4, Valgard 1), og det fremgaar jo ligeledes af Nikulitzas, Beretning, at det var Haralds Bedrifter paa dette Tog (1038–40), som drog Grækernes Opmærksomhed paa ham. Derimod nævnes kun leilighedsvis og antydningsvis, at Harald ogsaa var paa Tog mod Bulgarerne (Thjodolv 1), men hvad her
- ↑ Linjen helmingi bauttu hanga synes forvansket. Verset er kun bevaret i Fagrskinna, som forklarer det – tydeligvis urigtigt – om Drabet paa Vagtmændene; Snorre forkaster det ganske, han har fundet det mistænkeligt. Jeg antager, at Feilen stikker i Ordet hanga, og at verset oprindelig sigtede til, at Harald tog med sig paa Flugten Halvdelen af Væringerne.
