(5) Fyrste, du prøvede at vove Skibene mod Blaaland: Døren blæste prægtigt mod tjærebredde stavn, Skuren drev Sjøsprøit mod den dyrebare Skjoldmnd, men Høvdingen reiste Masterne i den tunge Søgang. (6) Den kloge Fyrste havde Seir i hver Strid (den skarpe Kamp udkjæmpedes); (7)[1] og Høvdingers Seirherre lod stikke Øinene ud af den fangne Fyrstes Hoved
c. Af Illuge Bryndøleskalds Drápa findes kun 4 firlinjede Vers. At mærke er, at 2den og 3dje Verslinje i hvert Vers er indskudt fra et Digt, som handler om Vølsungerne: (1) Det var Ulvens Glæde, naar min Herre drev Mange paa Flugt (Fyrsten stak Sværdet i Ormen). (2) Derfra gjorde Høvdingen sin Østerfærd (Fyrsten holdt Ormens bedske Hjærte over Ilden). (3) Ofte kjæmpede min Herre tidligt om Morgenen med Frankerne (den tapre Fyrste flygtede ikke ved Kvindens [ɔ: Brynhilds] Gaard). (4) Harald, du undertvang med Skjoldet Sønderlandene under den berømte Michael (vi har hørt, hvorledes Budles Søn [Atle] bød sine Svogre hjem).
d. Af Valgards Drápa fra c. 1047 henfører Vigfusson til dette Tidsrum 4 Halvvers: (1) Fyrste, du styrede, der hvor Skibene skjalv, med en stor Hær syd forbi de brede Lande; Sikelø blev omsider ødelagt. (2) Den lyse Ild udbredte sig, Vikingerne stormede den tapre Høvdings Befæstning (el. den tapre Høvdings Vikinger stormede Befæstningen), Sorg faldt paa Borgens Mænd (3) Den rasende Lue skød hastigt Gløder ud af Soden, og Røgen stod op i Luften ud af de brændende (?) Huse. (4) Halv-
- ↑ Dette Vers henføres af Vigfusson til Bølverk, maaske med Rette, skjønt Sn. E. I, 514 angiver Thjodolv som Forfatter.
