Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/381

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Langbarders Land .... (6) Ulve-Mætteren lod stikke begge Stolkongens Øine ud (Uro var da begyndt); Agdekongen satte et grusomt Mærke paa den tapre Fyrste i Østen, men Grækernes Konge gik en daarlig Vei. (7) Folk ved, at Harald har kjæmpet i 18 store Slag (ofte brød han Freden), førend du kom hid [ɔ: til Norge]; berømte Konge, du farvede i Blod den gule Ørns hvasse Klør (Ulven lik Føde, hvor du kom).

Af Thjodo1vs Digt med Enderim (rúnhenda) er nogle faa Verslinier bevarede, hvoraf fremgaar, at „Jarisleiv lærte snart at kjende, at han (Harald) slægtede paa den hellige Konge i Tapperhed“, at han (Harald) og Eiliv drog ud i Krig sammen med sine Hærmænd og kjæmpede mod Øster-Vender og Læser (ɔ: Lecher, Polakker).

b. Af Bølverks Digt fra Aar 1048 eller et af de følgende Aar hører herhid 4 hele og 3 halve Vers: (1) Fyrste, du hvæssede Sværdets Spids, da du gik af Striden; du fyldte Ravnen med blodigt Kjød (Ulven tuded i Aasen); men de følgende Aar[1] var du (aldrig hørte jeg en Kriger mere berømt) øst i Gardarike. (2) Den kolde Blæst drev Snekkens sorte Stavn fra Land, prægtigt bar de brynjede Skibe sin Udrustning; tapre Fyrste, du saa fra Skibet Miklegards Tinder, mange barmfagre (ɔ: høibordede) Skibe skred mod Borgens høie Side. (3) Du farvede Sværdet rødt og gik i [Keiserens] Tjeneste; hvert Aar var du i Kamp (saa heldig) som du vilde. (4) Skibet blev fuldt af Blod ved Stranden (du kjæmpede tappert, Herre), Sandet modtog søndenfor Sikelø de sunkne Lig efter Kampen.

  1. Det sees af Prosa-Texten hos Snorre (Hskr. 54712 nökkura vetr), at der skal læses ár hin næstu (Vigfusson), ikke ár hit næsta, som Unger efter flere Haandskrifter har.