S. 506) sætter fuld mandebod for at hugge både hænder og fødder af nogen, jfr. IV. 42–44, der belægger afhug i almindelighed såvelsom gilding, udskjæring af tungen og udstikning af øjnene med samme fredløshed som drab. For disse sidste slags lemlæstelser sætter loven tillige fredløshed for de 2 medhjælpere, som har holdt den mishandlede under lemlæstelsen, medens den, som holdt offeret ved andre afhug, overensstemmende med den almindelige regel, alene skulde bøde halv mandebod (jfr. 1ste R. 4de B. S. 384). – Hvor nogen var berøvet synet, foreskriver F. L. IV. 44, at gjerningsmændene, om de vil erholde sin fred igjen, skal forsørge den blindede med en gård på 2 heste, 12 kjør og 3 trælle, og, hvis nogen af disse måtte dø, tvende gange skaffe ham nyt. At derhos også måtte erlægges fuld mandebod og kosthold samt bod til kongen er en selvfølge.
Lægelønnen var efter F. L. IV. 12 og 49, B. R. 41 en øre om måneden, og kostholdet 2 månedsmad (løber) af mel og lige så meget af smør for hver måned, indtil der kommer skorpe på såret, hvilket, som før bemærket, afgjør, om gjerningen bliver at anse som sår, eller at behandle som drab. – Efter G. L. 185 udgjorde kostholdet kun 1 månedsmad af hver sort, og lægelønnens størrelse er ikke lovbestemt.
For tørre hug og slag skulde gjerningsmanden bøde til den fornærmede, efter fornærmelsens beskaffenhed, fuld eller halv ret, og til kongen en enkelt baug (= 12 ører); G. L. 190–195; F. L. IV. 17–21.
Ifølge F. L. IV. 12, 17, 18 og 49 skulde tillige, hvor fornærmelsen var forbunden med en særlig krænkende behandling, erlægges en særlig bod for den dermed udviste avind (øfundarbót), hvilken udgjorde en fjerdedel af den
