Olav, men Broder, og han indtager „den anden Rang i Riget efter sin Broder“. At Harald siden Olavs Død har været landflygtig i Rusland, og at han drager derfra til Konstantinopel for at søge sin Lykke eller tjene sit Brød, ved den græske Forfatter naturligvis intet om; det har visselig Harald eller hans Mænd ikke havt nogen Interesse af at omtale.
Med Hensyn til de af Nikulitzas brugte Navneformer er følgende at mærke: Varangia er ikke tidligere kjendt i den Betydning, Navnet her har; ellers har det Betydningen af Væringekorpset eller rettere som Collectivbenævnelse for „Væringerne“, og i den Betydning findes det allerede hos Anna Komnena;[1] Her maa det efter Sammenhængen betyde Væringernes Land, altsaa „de skandinaviske Lande“: Nikulitzas har naturligvis ikke vidst, at Varangia bestod af flere Riger, eller at det Rige, Haralds Fader besad, kun var en liden Provins i et af Varangias Riger. Ganske paa samme Maade bruger Nikulitzas Varanger som Folkenavn om Nordboer overhovedet, se § 243, hvor det stilles ved Siden af Franker;at dette overhovedet er den almindelige Betegnelse i byzantinske Kilder fra 11te Aarhundrede, skal nedenfor nærmere omtales. Harald kaldes i græsk Form Araltes uden H; dette passer ganske til, at Konstantin Porfyrogennetos kalder den russiske Fyrstinde Helga Elga,[2] og da Navnet ogsaa af Russerne gjengives Olga uden H, kunde man føle sig fristet til at antage, at ogsaa Navnet Araltes var gaaet gjennem russiske Munde, før det naaede Nikulitzas, hvis det ikke laa nærmere at antage, at Byzantinerne
