1. Den omtalte Ligprædiken over Gyldenløve er Rector Gottfried Masius’s prægtig udstyrede „Trauerrede bey des Herrn Christian Gyldenløves Leichenbegängnizs“. Kopenhagen 1709. Fol. Af kongelige Cantslere har Danmark, som bekjendt, havt tre af Navnet Friis, og over enhver af dem haves der en i Trykken udgivet Ligprædiken, men siden her er Talen om en saadan i Kvart, maa der sigtes enten til Mads Jensen Midelfarts Ligtale over Christian Friis til Borreby (Kbh. 1617) eller til Jesper Brochmanns over Christian Friis til Kragerup. (Kbh. 1640). – Grev Christian Rantzau, om hvis Frues Hoffærdighed af Engelstoft (S. 329) meddeles et Træk, var Statholder i Norge 1731–1739. Hans Søn var den nedenfor omtalte Grev O. M. Rantzau, om hvem se Nyerups Forfatter-Lexicon.
2. Grev Rantzau-Ascheberg og Grev O. M. Rantzau tilhørte forskjellige Linier og vare saagodtsom eller maaske slet ikke i Familie. (L. Daae, Det gamle Christiania, S. 180 f.). Det maa altsaa have været Hensyn til det fælles Navn og den fælles Stand, der har voldt Grevens Raseri mod Jøden.
3. Mag. Christian Reitzer Humble (f. 1730 † 1799), Consistorialraad og Sognepræst til Ønslev paa Falster, en stridbar og ulykkelig Mand („en sand Ismael“), men afholdt af Bondestanden i Danmark som dens Ven. Se om ham J. Barfod, Den falsterske Geistligheds Personalhistorie, II. S. 277–287. Han blev Consistorialraad 1773.
4. Sammenlign Joh. Grundtvig, Magnus Beringskjold (i Dansk hist. Tidsskrift, 5. R. I. S. 216–217).
5. Den i den seneste Tid meget omskrevne Carl Frederik Gyllembourg (Ehrensvard), der vandt den omtalte Medaille, fandt imidlertid Leilighed til at frembære sin Tak derfor til Kronprindsen, hos hvem han kom i Naade, og som siden benyttede ham som politisk Redskab. Se bl. A. Johanne Luise Heiberg, P. A. Heiberg og Thomasine Gyllembourg, 1ste Udg., S. 74 og 402.
6. Rector Oluf Worm i Horsens var ikke Brodersøn, men Søstersøn af Rector Jens Worm, af hvem han blev adopteret. Guldberg havde paa samme Tid, som han blev kaldet til Professor i Sorø, ogsaa „Kaldsbrev i Lommen“ til det residerende Capellani i Ringsted (H. P. Gjessing, Struensee og Guldberg. Kbh. 1849. S. 155). Forøvrigt vil man ved at efterse de hos Jens Worm i hans Forsøg til et Lexicon over Lærde Mænd (I. S. 377 og III. S. 268) finde de biographiske Data om Guldberg affattede paa en Maade, der gjør nærværende morsomme Anekdote sandsynlig
