nok. Prof. Kierulf, Engelstofts Hjemmelsmand, var O. Worms Samtidige ved Universitetet og hans Collega som Decanus ved Communitetet.
7. Denne Nyerups Fortælling om Hielmstierne som motiv for „Jean de France“ er aabenbart urigtig, skjønt den er betegnende nok for den Opfatning, man har havt af Hielmstiernes Personlighed. Da „J. d. F.“ første Gang opførtes (1722), var nemlig Hielmstierne syv Aar gammel! Et Billede af Hielmstierne i hans flotte Ungdom har man ellers i et Brev af 1743 fra ham til Langebek, der findes trykt i Dansk hist. Tidsskrift (1. R.) IV. S. 300–302. En anden og rimeligere Beretning om, hvem Holberg her skal have tænkt paa, er efter den samtidige Rostgaards Fortælling og Langebeks Optegnelse meddelt i nærværende Tidsskrift (1. R.) II. S. 292.
8. Hvilken „Lector“ her kan være ment, er ei godt at sige. At tænke paa Th. v. Westen (Lector 1716–1729)er umuligt, og siden blev dette Embede ikke mere særskilt besat. Den lærde latinske og danske Versificator Jonas Schanke, Rector i T.hiem og en Tid ogsaa Lector sammesteds. (L. Daae, Throndhjems Stifts geistl. Historie, S. 153), maa vistnok antages at være Manden, hvis der da overhoved er noget i det Hele.
9. Sammenlign K. L. Rahbek, Om Ludvig Holberg som Lystspildigter og om hans Lystspil. III. Kbh. 1817. S. 432.
10. Nærmere Oplysninger om de franske Gesandter i Kjøbenhavn Chevalier Jean Francois de Bourgoing og General Macdonald findes hos F. Schiern, Nyere historiske Studier, I. S. 499 flg. (især s. 514–515).
11. Baron Charles Borre de Selby, Gesandt i Berlin, siden i Nederlandene. Han var gift med Frøken C. G. L. Falbe, der havde været forlovet med Bernt Anker og efter dennes Død kom i Besiddelse af store Midler af hans Bo. (B. Moe, Tidsskr. f. den norske Personalhistorie, I. S. 408).
12. Den her omtalte Sognepræst til Nannestad hed Wexel Hansen (Wexelsen) og udnævntes ganske rigtig til det nævnte Kald 1773, samme Aar, som mageskiftet med Rusland traadte i Kraft. (Svendsens utrykte Samlinger til Christiania Stifts Geistligheds Historie i Univ.-Bibl.).
