Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/303

Arbeidet i Bjøllerud Grube fortsattes for Magister Ivers Regning indtil den 1ste August 1659; i dette Tidsrum var der udvundet 2000 Tønder Malm til Smeltning. Imidlertid havde Jørgen Philipssøn tilveiebragt Vidnesbyrd om, at Magister Iver aldrig havde været paa Aastedet, før Verket var kommen i Gang, og at Masmesteren ved Selsverket, Nikolaus Grein, paa Oberberghauptmandens Opfordring vistnok havde været paa Lesjeskogen nogen Tid efter, at Provsten havde faaet Muthbrev paa en Kobberkisanvisning, men at Christen Hofauk, til hvem han henvendte sig, kun havde vist ham et Skjærp, som forlængst havde været kjendt. Med den fredløse Christopher Flagestad eller dennes Fuldmægtig Ole Kolstad havde han dog ikke talt. For en mere uhildet Betragtning skulde et saadant Vidnesbyrd derfor have været af temmelig tvivlsomt Værd. Til den nævnte Dag i August Maaned fandt der mellem Jørgen Philipssøn og Magister Iver en Sammenkomst Sted, hvor de enten skulde søge at opnaa Forlig eller lade Oberbergmesteren Johannes Barth, som var mødt frem, dømme dem imellem. Begge Parter holdt imidlertid paa sit, saa der ei var Tale om mindelig Overenskomst. Under Forhandlingerne fandt følgende ganske karakteristiske Episode Sted. Gudmund Bjøllerud, som baade af Jørgen Philipssøn og Magister Iver var tilkaldt som Vidne i Sagen, afgav efter Sædvane Forklaringer, som var vaklende og modsigende, da han helst ønskede at være udenfor det hele. „Dersom Provstens Muthbrev,“ sagde han, „lyder paa Lesjeskogen, saa falder jeg til ham; hvis ikke, saa falder jeg til Jørgen Philipssøn.“ „Nuvel, Mester Iver,“ sagde da Fogden, „dersom Eders Muthbrev lyder paa Lesjeskogen, saa skal jeg aldeles fravige dette Brug og aldrig mere gjøre Paastand paa det.“