Kongebrevet af 24de Februar 1645 bidrog ikke lidet til at rydde denne Fordom af Veien ved Løftet om Belønning for hver den, som skaffede en rig Malmgang for Dagens Lys. Stundom kunde det og hænde, at Kundskaben om Tilværelsen af Malm- og Kisleier var bevaret inden en enkelt Familie; det beroede da som oftest paa en tilfældig Omstændighed, om Finderetten til disse skulde gaa over til Mænd, som kunde overtage deres Drift. Saaledes har man fra Thelemarken Efterretning om, at en Manddraber ved Navn Thorgrim Vik i Aaret 1645 kjøber sig Fred ved at give Stødet til Optagelsen af Fossums Kobberverk, som en Tid var anseet for det rigeste i Landet.[1] En lignende Tildragelse laa som bekjendt ogsaa til Grund for Oprindelsen af Meldals Kobberverk.[2] Under sine Omflakninger i Bygden var Christopher Flagestad kommen under Veir med, hvilke rige Skatte af Jernerts og Kis der fandtes paa flere Steder paa Lesjeskogen, fornemmelig paa Gaardene Einstads og Bjølleruds Grund. Sommesteder laa Malmgangene oppe i Dagen i „en sand Guds Velsignelse“. Bonden paa Einstad havde endog opført et Gjerde om sin Indmark af malmholdig Sten. Christopher Flagestad gjorde vistnok Paastand paa, at han var den første, som havde opdaget disse Gange; dette medførte dog ikke Sandhed; thi en gammel Pligtsfoged paa Sells Kobberverk havde allerede længe, før Christopher blev fredløs, undersøgt Malmens Beskaffenhed. Rimeligvis har han faaet sin Kundskab om Anvisningerne af Gudmund paa Bjøllerud, som han fra tidligere Dage sees at have været kjendt med, og som maaske herved
