Der var dog ingen af Hr. Jens’s Sønner, som vandt
en saadan sørgelig Navnkundighed i Dalen som Christopher.
Efterat han havde faaet Marit Tofte tilægte, kjøbte
han Gaarden Flagestad, som hans Faders gamle Tjener
Jesper før havde eiet. I Aaret 1654 blev han Skoggangsmand.
Han var – paa hvilken Maade vides ikke – bleven
usams med sin Grande Jon Nilssøn paa Kaarbø. En Dag,
da denne skulde til Møllen, lagde Christopher sig paa Lur
efter ham og gav ham Banehug med sin Øxe. For denne
Udaad blev han dømt til at have sit Liv og Gods forbrudt.
En Del af hans Eiendom blev ogsaa inddraget i Kongens
Kasse, men selv blev han i hele ni Aar gaaende paa fri
Fod i Bygden, indtil andre Forbrydelser gjorde Maalet
fuldt. Endnu for femti Aar siden vidste man i Lesje at
fortælle om, hvorledes han byggede sig en Stenhytte i en
utilgjængelig Urd i Skjeberget, og hvorledes hans Søster
paa Tofte drog Omsorg for at skaffe ham det fornødne til
Livsophold.[1] Paa sin Gaard synes han ikke at have efterladt
større Savn. Hans Slægtninge paa Tofte forhindrede,
at Flagestad gik over i fremmede Hænder.[2] Hans mandhaftige
Kone forestod da Bruget, indtil deres ældste Søn
Jens havde fyldt sit 25de Aar.[3]
- ↑ Dagbogsoptegnelser fra 1834 af daværende Lieutenant, senere Overtoldbetjent C. Lund (i Forfatterens Eie).
- ↑ I Skattemandtallene omkr. 1660 nævnes Toftebønderne som Medeiere i Flagestad.
- ↑ Retsprotokol for nordre Gudbrandsdalen for 1668 (No. 699).
Hages Søn Peder Ekre til Statholder Iver Krabbe, har han
med egen Haand tegnet følgende Postskriptum:
„Kiere broder Jeg schriffuer saa flittig for denne mand, aff aarsager, att Jeg haffuer kient hans fader, som var den mand, som slog her Georgium Sinchelar, som ville føre de skotsche folch jgennom Guldbrandsdalen; denne hans søn siunes mig att vere een mand som søger effter rolighed. Vale.“
