Opposition, som efter Sigende aldrig lod nogen Leilighed til at krænke Presten gaa ubenyttet hen, var den ovenfor omtalte Christen Hofauk, en ryggesløs Slagsbroder, som hverken respekterede Thingfred eller Kirkens Hellighed.[1] Hans Brødre Ole Lida og Christopher og hans svogre Ole Kolstad og Ole Tofte var stedse i Ledtog med ham, og der førtes i Aarenes Løb ikke faa Processer mellem dem og Hr. Sivert. Denne havde paa sin Side ogsaa et stort Parti i Bygden. Saaledes havde han en trofast Støtte i Bondelensmanden, den kjække og mandige Peder Ekre, som var en Søn af Oberst Sinclairs Banemand Lars Hage.[2] Ja, selv to af Hr. Jens’s Sønner, Svend Hattrem og Jens Brændjord, som ikke slægtede sine Søskende paa, synes at have holdt med Presten. Den første nævnes endnu 1667 som Prestens Medhjælper.
- ↑ Hiorthøy fortæller, at Christen engang lagde voldsom Haand paa Hr. Sivert, medens han stod foran Alteret, og rev Messeklæderne af ham. I Gudbrandsdalens Fogderis Regnskab for 1654–55 (Akershus Lens Regnskaber Pk. 159) findes følgende ganske karakteristiske Antegnelse: „Christen Houoch sonede for Gevalt, han havde paa almindelig Thing øvet mod sin Vederpart, Peder Tande, der han imod hannem procederede i en Sag, som hannem intet vedkom, – Penge 20 Rigsdlr.“
- ↑ Som alle ved, paastaar Traditionen og det gjælder for en ubestridelig Sandhed, at det var Bondelensmanden af Ringebo Berdon Seielstad, som fældede oberst Georg Sinclair ved Kringen. De samtidige historiske Aktstykker ved dog intet at berette herom, ligesaalidt som den bekjendte Dølevise, som vistnok er digtet ikke ret længe efter Begivenheden. Saavidt mig bekjendt har Hiorthøy først optegnet det Sagn, som tillægger Berdon Seielstad denne Daad. Sandsynligere er det, at den er øvet af en anden af Bøndernes Høvdinger, nemlig Lensmanden Lars Hage. Der foreligger ialfald en Udtalelse, som er over hundrede Aar ældre end Hiorthøys Bog, og som ovenikjøbet skriver sig fra den senere Lensherre i Throndhjem, Kantsler Ove Bjelke til Østraat. Han synes at have kjendt nøie til de Gudbrandsdalske Forhold. I en Anbefalingsskrivelse, som han den 20de December 1661 medgav Lars
