liggelser.[1] Det lader til, at Hr. Jens besad adskillig Sands for at forøge sit jordiske Eie. Mod Slutten af sit Liv var han en ret velholden Mand. Det ene af hans Børn efter det andet giftedes ind i Bygdens gjæveste Ætter eller erhvervede ved Kjøb de bedste Gaarde i Lesje. Den ældste af Sønnerne, Jens, bosatte sig paa Gaarden Brændjord. Hans Tvillingbroder Christen skal have giftet sig til Hofauk (Hovoch). Den tredie, Svend, fik Morfaderens Odelsgaard Hattrem og en fjerde, Ole, kom til Gaarden Lida. En af Døtrene blev Husmoder paa Tøndevold („Tyndøfvel“), og en anden, Marit, fik den velstaaende Thore Sønstebø. Men de yngre Børn, Mari og Christopher, syntes ganske vist Hr. Jens og Almuen, gjorde det bedste Gifte af alle.
Paa Frigaarden Tofte i Dovre Annex, der var tillagt adskillige Forrettigheder mod at besørge Skydsen over Fjeldet og drage Omsorg for de Reisendes Underholdning, boede Ole Olssøn. Han tilhørte den samme aristokratiske Bondeslægt, som gjør Paastand paa at kunne føre sit Stamtræ op til Middelalderen og endnu har en udbredt Descendents der i Dalen. Ole Tofte var en efter Tidens Forhold meget rig, men derhos haard og stolt Mand, som aldrig taalte noget Indgreb i, hvad han ansaa for sin Ret. De mangfoldige Processer, han førte, vidner om, at han ikke var god at komme ud for. Hans to Børn, Sønnen, den unge Ole Tofte, og Datteren Marit, var Faderen op af Dage i Grumhed og Hensynsløshed. Marit havde endnu, efter at hendes Børn var voxne, et slemt Ord paa sig for at være løsagtig. Mellem den unge Ole Tofte og Hr. Jens’s Søn Christopher knyttedes der et dobbelt Svoger-
- ↑ Glostrups Visitatsbøger. Dom af 13de Marts 1643 (Christiania Bispearkivs Diplomer – Lesje). I forskjellige Aktstykker fra Eftermandens Tid omtales Hr. Jens’s Processer oftere.
