Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/280

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Datter Anne han siden blev gift med.[1] Hr. Jens den yngre – som han kaldes for at skjelnes fra sin Fader – aflagde sin Embedsed den 21de Juli 1602.[2] Da han kom til sin Prestegaard, fandt han den i en meget ynkelig Forfatning, da den hverken var pløiet eller saaet. Det var ham derfor vel tilpas, at han under sit Ophold ved Throndhjems Skole havde lært Feldberederhaandverket, og han skal i Førstningen have forsørget sig og sin Familie ved at gjøre Skindfelder for Bønderne.[3] Lesjeværingen mindes endnu den Dag idag med Taknemmelighed, at han er den første, som har grundlagt denne vigtige Næringsvei der i Bygden. Hvorledes han skikkede sig som Prest og Sjælesørger, kjender man lidet eller intet til. Ved Visitatsen paa Dovre i 1620 roser Oslo Biskop, Nils Simonssøn Glostrup, Ungdommen for dens Kundskaber i Katekismens fem Parter; fire Aar efter finder han den i Hovedsognet saa maadelig oplyst, at han ser sig beføiet til at formane Presten til at tage sig mere af Undervisningsvæsenet.[4] Forholdet mellem Hr. Jens og hans Menighed synes ikke altid at have været det bedste. Der foreligger flere Vidnesbyrd om, at der ret som oftest har været Kranglerier dem imellem om Prestens tilkommende Rettighed og Prestegaardens Til-

  1. Dom af 13de Marts 1643 (Christiania Bispearkivs Diplomer – Lesje).
  2. B. Svendsen, Biografiske Efterretninger om Geistligheden i Christiania Stift (Univ.-Bibl. Mskrpt.-Saml. fol.).
  3. „Man fortæller, at han engang i en Ligprædiken over en Bonde, som havde været Skindfeldmager, skal i sin Applikation have sagt: „Vel var den gode salig Mand en god Mester til at gjøre Skindfelder, dog kunde han ikke gjøre saadanne Fryndser i Hjørnene som jeg“. Hiorthøy l. c., hvor der ogsaa fortælles en Anekdote om Hr. Jens’s Hustru.
  4. Biskop Nils Glostrups Visitatsbøger (Afskrift i Kildeskriftfondets Samlinger No. 171 efter Orig. paa Kbhvns Univ.-Bibl.).