Denne siden er ikke korrekturlest
Lesjeverkets Optagelse.
I. Hr. Jens den yngre til Lesje og hans Børn.
Det 17de Aarhundrede oprandt med mørke og tunge Udsigter for vort Land. Vinteren 1599–1600 var over hele Nordeuropa en af de strengeste, Historien ved at berette om.[1] Ved St. Bartholomæi Tid om Høsten naaede en smitsom og ondartet Farsot, som havde hjemsøgt Tyskland, Danmark og England, til Bergen, hvorfra den spredte sig ud over det hele Land og herjede det i samfulde to Aar med en voldsomhed, som kaldte Sagnene om den store Mandedød til Live igjen.[2] Efterpaa fulgte tre saa store Uaar, at de tre Aarhundreder, som snart er forløbne siden den Tid, ikke har formaaet at udslette Mindet om dem. I sin skrækkeligste Skikkelse optraadte Nøden under
- ↑ Det Throndhjemske Selskabs Skrifter (Kbhvn. 1761), I, S. 148. N. Slange, Christian IV.s Historie (Kbhvn. 1749), I, S. 150. Helvaderus, Sylva chronol. circul. mar. Baltici, II, p. 262.
- ↑ Norske Samlinger, II, S. 495 f. Slange, l. c. S. 155, 162. Norske Magazin, II, S. 179. Cold, Lægevæsenet under Christian IV, S. 146. F. V. Mansa, Bidrag til Folkesygdommenes og Sundhedspleiens Historie i Danmark, S. 254 f.
