Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/274

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Maade, end at Schrøters „Sagn“ har laant fra Finn Magnussøns Hypotheser.

III.

Jeg har dvælet saa længe ved disse Sagn, fordi en genial Forsker har ladet sig besnære af disse Sagns tilsyneladende Troværdighed og har antaget flere af de Schrøterske Formodninger for gamle og troværdige; derfor træffe vi i Munchs Fremstilling af Kong Sverres Historie en saa hyppig Omtale af de „færøiske Kongsfrænder“, af disse Kongsfrænders ringe Byrd og simple Navne o. s. v. Efter at have bragt Grunden til at løsne under de færøiske Sagn, bør vi tillige søge at oplyse, hvad der kan siges om Sverres Mødreneslægt og mødrene Forbindelser. Om Sverres Moder Gunhild oplyser Sagaen næsten intet; den siger kun, at hun var norsk, at hendes Broder hed Nikolas Sultan, og af en Tale af Kong Sverre i Aar 1197 sees, at hendes Slægt var godt kjendt i det vestenfjeldske;[1] jeg har paa et andet Sted oplyst, at det ældste Haandskrift af Norges Kongetal i Arnmødlingtallet ogsaa har indeholdt Oplysninger om Gunhilds Herkomst, hvoraf det synes at fremgaa, at hun har været beslægtet med flere store Ætter fra Søndmøre og Nordfjord.[2] Hendes Ægtemand Unas kaldes kambari d. e. Kam-mager eller Karde-mager; da dette er et Haandværk, som i Norge kun kjendes fra Bergen,[3] maa det ansees for sikkert, at Unas Kambare har været en i Bergen bosat Borger. Derimod er det nok muligt, at han var født paa Færøerne; rigtignok kan det ikke sluttes af, at Broderen Roe

  1. Sv. saga c. 133.
  2. Se Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger for 1875, S. 97, 107.
  3. Norges gl. Love, II 204, 244, III 15.