Sverre var gift før sit Ægteskab med den svenske Prinsesse (1185), og at hans første Hustru levede endnu 1194, paaberaaber Finn Magnussøn sig et Sted i Sverressaga (c. 122), hvor det norske Presteskab ligeoverfor den pavelige Legat virkelig paastaar, at Sverre havde giftet sig, uagtet hans første Hustru fremdeles levede; men Finn oversaa da, at denne Paastand udtrykkelig af Sagaforfatteren erklæres for en Bagtalelse („rogsla“). Sverre havde vistnok før sit Ægteskab med den svenske Prinsesse fire Børn (to Sønner og to Døtre), og der kan være Grund til at tro, at ialfald den ældste, Sigurd, var født paa Færøerne, hvis det er sandt, hvad Saxo fortæller, at Sverre kaldte ham Unas – et Tegn paa, at Sønnen er født før 1175, da Gunhild aabenbarede Sverre hans kongelige Herkomst. Men hvem hans Moder var, oplyser ikke Sagaen, ligesaalidt som om Sverres øvrige Børn vare fødte af samme Moder som Sigurd; kun antydes i Kap. 100, at deres Moder (eller Mødre) ikke var gift med Kongen. Den Astrid, som omtales af Sturla Thordssøn i Kap. 6 af Haakon Haakonssøns Saga, kan heller ikke være Haakon Sverressøns Moder eller Haakon Haakonssøns Farmoder, siden hun kaldes hans sifkona (besvogret, altsaa rimeligvis gift med eller Enke efter en af hans Slægtninge); forresten har ikke Finn Magnussøn (og derfor heller ikke Schrøter) lagt Mærke til, at Gaarden Bakke er Nonneklostret Bakke ved Nidaros, saa at Astrid maa have været Nonne eller Abbedisse her. Den hele Kombination mellem Astrid i Bakke, Astrid Roesdatter, Spændets Asfrida og Kong Sverres paastaaede første Hustru er saaledes umulig, og tilbage bliver kun den mærkelige Lighed mellem Finn Magnussøns Hypotheser fra 1846 og det Schrøterske „Sagn“ fra 1849, som vel vanskelig lader sig forklare paa anden
