var Biskop paa Færøerne, thi disses Biskoper toges oftest af det Bergenske Domkapitel; men da det udtrykkelig fremhæves om Unas, at han tog en „norsk“ Kone, synes Sagaen derved at ville antyde, at han ligesom sin nys nævnte Broder var Færing. Som vi ovenfor saa, er det ikke rigtigt, at Unas og Gunhild drog til Færøerne, da Sverre var 5 Aar gammel. Sagaen siger kun, at Sverre blev sendt did, at altsaa Forældrene forblev i Norge. Fortællingen om Gunhilds Pilgrimsfærd til Rom (c. 1174) forudsætter ogsaa, at hendes Hjem er Norge, da hun først efter at være kommet hjem (til Norge) drager til sin Søn paa Færøerne; det synes ligeledes at fremgaa af Fortællingen, at Unas da var død. Af Unas, og Gunhilds Børn nævner Sagaen Sønnen Hide, der sluttede sig til Sverre og faldt i Kampen for ham 1197, samt en Datter, gift med Svina-Stephan og Moder til Peter Steyper. Det er navnlig de to sidstes Tilnavne, som i Munchs Øine havde baade en færøisk og en „plebejisk“ Klang; Munch mente nemlig, at Svina-Stephan – ligesom en anden Frænde Svina-Peter – var fra Svinø, den sydligste af Færøerne, og at „Steypir“ betyder Gjørtler, Støber; han siger nemlig: „at Svina-Peter er et Øgenavn, synes vist, og det maa da lige saa vist have været brugt fra først af i foragtelig Betydning Men dermed er det dog vist ikke sagt, at Stephan og Peter skulde have været Svinehyrder; rimeligvis have de kun hørt hjemme paa Svinø og Benævnelsen „Svinø-Stephan“, „Svinø-Peter“ har været fordreiet til Svine-Stephan o. s. v. At Peter Steyper har været oplært til Gjørtler-Haandteringen, ligesom hans Morfader var Smed, synes at maatte sluttes af hint Tilnavn“. Dette Ræsonnement er imidlertid feilagtigt. Tilsætningen Svina- i Svina-Peter, Svina-Stephan maa vistnok opfattes
