Gaarden Kirkebø har ikke liden Græsmark (52 Mark Jord), men rigere Adgang til Fiskeri og Fuglefangst, dog ere disse Næringsveie til Gjengjæld mere farefulde. Livet her maa i udmærket Grad have udviklet en Mand som Sverre; det har staalsat ham til at færdes paa fjord, i Fjeld og i Skove, saaledes som det timedes ham i de første Aar af hans Kamp for Kongenavnet.
Om Oprettelsen af Færøernes Bispestol er ingen Efterretning fra Middelalderen opbevaret. Tiden fremgaar saa nogenlunde af den færøiske Bisperække, hvis ældste Navne ere Gudmund og Mathæus, og en Oplysning i de islandske Annaler om at Mathæus døde i 1157; vi henvises saaledes omtrent til Begyndelsen af 12te Aarhundrede, Sigurd Jorsalfares Tid. Lucas Debes i sin Færoæ et Færoa reserata (1673) kommer ogsaa formodningsvis til samme Resultat; Listen over de ældre Biskoper kjender han kun fra Peder Claussøn, og i sin Gjengivelse meddeler han dennes Liste med de Trykfeil, som Worms Udgave havde: Matthæus er bleven til Mattis, Hroe til Kroll; dog forstaar Forfatteren, at dette er den samme, som „i Kong Sverres Historie“ (ɔ: hos Peder Claussøn) kaldes Roar.[1] Debes skjelner ogsaa rigtigt mellem den gamle Kirke paa Kirkebø og den nyere Kirkeruin fra Biskop Hilarius, men han kjender ikke dennes Levetid. Presten Landt i sit „Forsøg til en Beskrivelse over Færøerne“ (1800) tilføier efter en Skildring af Kirkeruinen, at „en Biskop Hilarius skal have bygget denne Kirke eller Mur i Begyndelsen af 12te Seculo, ja der angives endog Aaret 1111, men da han samme Aar skal være død, ophørte Bygningen“. Her er det jo soleklart, at Hilarius’s virkelige Dødsaar 1511
- ↑ L. Debes, S. 291.
