Johan Henrik Sohrøter (født 1771 i Thorshavn, Sogneprest
paa Suderø 1804–26, død i Thorshavn 1851) var en
Mand, der varmt interesserede sig for sit Fødelands Sprog,
Litteratur og folkelige Minder, og han har store Fortjenester
af at have gjort Samlinger i disse Retninger. Men han
maa ogsaa, efter hvad flere af hans Kjendinger har fortalt
mig, have været en Mand med en noget vild Fantasi, der
ofte vildledede ham under hans Forskninger; det er saaledes
sikkert nok, at hans Læsning har paavirket hans
Forestillinger, og at disse have bragt ham til at gjøre ligefremme
Tildigtninger til de historiske Sagn, han berettede.
Dette viser sig allerede ved en Sammenligning mellem de
Sagn, han beretter i Antiquarisk Tidsskrift (1849–51), og
dem, som fandtes efter hans Død, og som er benyttede i
N. Winthers Færøernes Historie. Det samme skal vi her
søge at vise for de sagn om Bispesædet Kirkebø og om
Kong Sverre, som Schrøter tidligere har ladet trykke, og
hvis historiske Værd vi her skal undersøge.
Det gamle Bispesæde Kirkebø ligger paa den sydvestlige Side af Færøernes største Ø, Strømø, henimod en Mils Vei næsten lige i Syd for Thorshavn. Det er den sydligste Gaard paa Strømø, noget nordenfor Sydspidsen; den ligger ud mod Vesterhavet, men er beskyttet mod dette ved den udenfor liggende høie Holme Hesten. Gaarden ligger under en brat Fjeldside, der ved sin Fod efterlader en smal Strimmel Land. Fjeldsiden er græsbevoxet, men Fjeldplateauet ovenfor er en øde Stenmark; vil man gaa den nærmeste Vei til Thorshavn, der fra gammel Tid har været Landingsplads for Skibe fra fremmede Lande, bestiger man Fjeldet og vandrer over Plateauet mod Nord.
