muntret hende hertil, maatte Biskop Audfinn have følt sig opfordret til at nævne det; ingen kunde finde det betænkeligt at rette Beskyldninger mod den henrettede Landsforræder.
Troen paa den falske Margretes Hellighed har udbredt sig allerede i Kong Haakons Tid; det fortaltes, at da hun blev ført ud af Kongsgaardens Port, havde hun mindet om, at da hun (d. e. den virkelige Kongedatter) blev baaret ud fra Kongsgaarden til Skibet, som førte hende til Skotland, havde hørt en islandsk Prest, Sira Havlide, istemme Hymnen „Veni creator“, og dette havde Sira Havlide, der døde 1319, bekræftet.[1] Dog maa Rygtet først have vundet stærkere Tilslutning i Kong Haakons senere Aar; allerede nogle Maaneder efter hans Død blev der holdt et almindeligt Møde i Bergen af „de bedste Mænd, som da vare i Bergen, baade lærde og læge, seculære Geistlige og Munke“, rimeligvis sammenkaldt af Biskop Audfinn, for at modarbeide Almuens Lyst til at dyrke den brændte Kvinde som „Guds Martyr“ med Offer, Pilegrimsfærd til Nordnæs, Faste og Bønnehold; efter Forsamlingens Opfordring udstedte Biskopen d. 1 Febr. 1320 et almindeligt Forbud mod hendes Dyrkelse, oplyste hendes virkelige Historie og henviste til St. Michal som den, hvem al Dyrkelse paa Nordnæs tilkom som Munkelivs og Nordnæs’s Helgen. Denne Proklamation blev i Løbet af Vaaren oplæst i alle Bergens Kirker; det var ved Oplæsningen i Apostelkirken d. 2 Marts s. A., at den Skandal forefaldt, da Chorsbroderen Botolv Haakonssøn overfaldt Oplæseren og vilde hindre Biskopens Befaling, – hvilket foranledigede, at vi har Efterretninger om disse Begivenheder bevarede fra Biskopernes Kopibog.
Om Biskopens Forbud frugtede, er ubekjendt; Efterretninger fra 16de Aarhundredes 2den Halvdel – i Ber-
- ↑ Islandske Annaler ved Aar 1319.
