gens Rimkrønike, Absalon Pederssøns Norges Beskrivelse og den saakaldte „Bergens Fundats“ – paastaa, at der blev paa Nordnæs bygget et Træ-Kapel til St. Margretes Ære, og ialfald ser man af Bergens Fundats, at Stedet, hvor hun blev brændt, endnu dengang kaldtes „hos Sante Maritte“. Efterretningen om Kapellet tør dog være tvivlsom, og ialfald maa dette snart være nedrevet; det nævnes hverken i Biskopens Brev eller overhovedet i nogen middelalderlig Kilde, og Munkelivs Kloster, som ejede den største Del af Nordnæs, har vistnok sørget for at rydde en saadan Konkurrent afveien. Naar i et Brev af 1366 „Kirken paa Nordnæs“ nævnes, er dette ikke St. Margretes Kapel, men selve Klosterkirken, thi i samme Brev omtales hin Kirkes „Kirkegaard“ og de den omgivende Tomter, der alle tilhørte Klostret.[1] Det er al Sandsynlighed for, at dette Kapel tilhører Sagnet alene, thi det findes ikke udenfor de Bergenske Krøniker, som ikke ere fuldt gyldige Vidnesbyrd om Kirkeforhold i Middelalderen.
Digtet om „Margrete paa Nordnæs“ er optegnet i dette Aarhundrede paa Færøerne i forskjellige Redaktioner, A og B, hver i to forskjellige Varianter (Aa og Ab, Ba og Bb): A er optegnet efter Diktat af Bonden Thomas Thomassøn fra Sunnbø ved Provst Hammershaimb (a) og allerede tidligere af Provst I. H. Schrøter (b), B er optegnet af Bonden Jon Klemetssøn, første Gang i Sandøbogen 1822 (a), siden noget afvigende i 1848 (b); Jon Klemetssøn har tillige bevaret den til denne Vise knyttede Dagmarsvise, hvorom se Danm. gl. Folkeviser, III, 921 f.
- ↑ Munkelivs Brevbog, S. 12. Jfr. Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden, af Y. Nielsen, S. 110.
