1300. Kong Haakon for i Leding til Danmark. Vaabenhvile
til Fredsunderhandlinger. Møde i Halland mellem
Kongerne, Fredsslutning paa 3 Aar. Kong Haakon bar
sin Krone i Oslo Kronemessedag (ɔ: 9 Novbr.).
1301. Født Jomfru Ingebjorg, Kong Haakons Datter. Brændt i Bergen den Kvinde, som udgav sig for Kong Eriks Datter. Kong Haakon for nord til Bergen og sad der om Vinteren.
Her er det dog aabenbart Annalskriverens Mening, at Henrettelsen i Bergen foregik, medens Kongen endnu opholdt sig paa Østlandet, – altsaa før September 1301. Dette forhindrer imidlertid ikke, at Dommen muligvis har været forelagt Kongen til Stadfæstelse, men Udtrykket „de bedste Mænds Raad“ passer unægteligt bedst paa en Udtalelse af en af Kongen opnævnt Kommission af høiere Hirdembedsmænd.
Biskop Audfinns Brev indeholder tillige en Udtalelse, som ialfald Munch opfattede som en Antydning om Komplottets Ophavsmænd. Desværre findes Brevet ikke længer i Original, kun i en Parafrase paa halvdansk fra 16de Aarhundrede, og her staar: „Nogre aff wore prester fingeret att forsagde konne som kom aff Lybeck i Tysklandt til Berguinar, som wor graa herritt och huid i hoffuidit“, hvilket Munch gjengiver: „der var kun nogle Prester, der havde fundet paa at lade hiin Kone komme fra Lübeck, der var graaherdet og hvid i Hovedet“, idet han antager det første som for Feilskrift. Dette er den eneste Efterretning fra Samtiden, som haves om Anstifterne, og dermed maa vi lade os nøie uden at kunne udspore deres Bevæggrunde, som vistnok vare rent personlige. Hvis Audun Hestakorn havde staaet i Forbindelse med den falske Margrete, enten ved at have opstillet hende som Prætendent eller have op-
