ikke vilde yde Leding, høre vi ikke om noget Ban, thi heller ikke ved denne Leilighed var Audun den egentlige Exekutor; det var nemlig Gaute i Tolga, som fordrev dem fra Stavanger og tog deres Gods, medens Audun stod bag som den, der ledede det hele uden at deltage i den praktiske Detalj.
Saalænge Formynderregjeringen varede (1280–82), synes Audun at have holdt til i Bergen, hvor vi ialfald træffe ham ved flere Leiligheder i 1281.[1] I den følgende Tid fordunkles hans Navn næsten ganske af andre: Alv Erlingssøn har, støttet til Enkedronningen, ført Kongen og Landet ind i en aggressiv Politik mod Danmark og de tyske Stæder, og Hr. Bjarne Erlingssøn eller Thore Haakonssøn optræde overalt som de, der ligeoverfor Udlandet søge at bøde paa alle Alv Erlingssøns Feilgreb. Om Audun Hugleikssøn vide vi kun, at han enten 1284 eller 85 som norsk Gesandt indkrævede et halvt Aars Afdrag af Kong Eriks Tilgodehavende i Skotland, at han i 1287 deltog i Forhandlingerne med de danske Fredløse og i 1289 var med paa Krigstoget til Danmark, hvorved det udtrykkelig siges, at han og hans Afdeling vare uheldige.[2] Det synes tydeligt, at han maa have været optaget med en mindre fremtrædende, men maaske i lige Grad betydningsfuld Virksomhed paa andet Hold, og da paa den ene Side hans udenlandske Sendelser havde en afgjort finansiel Karakter og paa den anden Side han ogsaa senere overhovedet synes knyttet til Tønsbergs Fehirdsle, kan vi ikke tvivle om, at P. A. Munch har truffet det rette ved at hævde, at Audun allerede strax efter Formynderregje-
