ringens ophør har overtaget sin forrige Myndighed som Befalingsmand i Tønsberg, og at dertil er knyttet Stillingen som Overskatmester over hele Norge.[1] Dermed stemmer ogsaa alt, hvad vi vide om Auduns Optræden i Aarene 1295 og 1298, idet hans Deltagelse i den ydre Politik ogsaa her havde en finansiel Karakter.
Enkedronningen og Alv Erlingssøn havde ført Landet ind i en uheldig Strid med Tyskerne, der endte med, at Kong Erik blev dømt til at betale 6000 Mark Sølv i Skadeserstatning, og i en Krig med Danmark, der væsentlig bestod i Herjetog i de danske Farvande. Finanserne bleve derfor i større Grad end nogensinde før Hovedfaktoren i den norske Politik, og vi se Kong Erik og hans Ministre gribe til de mest fortvivlede Laaneforetagender for at skaffe sig Penge dels til at betale den trykkende Gjæld, dels til at føre Krig. Allerede Alv Erlingssøn begynder 1286 med at laane Penge for Kong Erik i England, men da samtidig de aarlige 700 Mark udeblev fra Skotland fra 1286 af, formaaede Kongen ved Betalingsterminen i 1288 ikke at skaffe mere end 2,870 Mark, saa at han for at faa Henstand maatte indrømme Hansestæderne Fritagelse for Afgifter, hvoraf fulgte Indskrænkning i Toldindtægterne. Afbetalingen strækker sig gjennem hele Eriks Regjering, og vi maa betragte disse finansielle Forlegenheder som den røde Traad i Kong Eriks udenrigske Politik. Da de skotske Regjeringsherrer havde nægtet Udbetalingen af de skyldige aarlige 700 Mark, maatte Erik søge Kong Edvards Hjelp og ganske over-
- ↑ Den Titel, som Audun i 1295 fører, „Secretarius“, betyder snarere Fehirde, end „keaper af the privy seal“, som Munch og efter ham Dr. Y. Nielsen have antaget; Audun vides aldrig at have forseglet kongelige Breve.
