Det er sikkert nok, at man engang i det nordenfjeldske
har hyldet en „Hellig-Sigurd,“ hvis Aartid var den 23de December.
Denne Dag er endnu vel kjendt i Throndhjems-Bygderne
under Navnet „Sjurdsmesse-Dagen“ . Men om den
har været festligholdt til Minde om en simpel Bondehelgen
eller en mærkeligere historisk Personlighed, kan ikke afgjøres,
om end Tanken kunde ledes hen paa forskjellige, saasom den
ulykkelige Thronprætendent Thrønderen Sigurd Slembe, den
mægtige Erkebiskop Sigurd, der fuldførte Domkirkens Bygning,
eller den svenske Landskabshelgen St. Sigfrid, hvis Aartid
dog var den 15de Februar.
Om Oprindelsen til Benævnelsen „Sjurdsmessedagen“ har heller ikke Bygdefolket i det Throndhjemske nogen Oplysning at give. Sælbyggen alene ved at fortælle følgende Eventyrsagn:
Langt oppe i Tiden laa der oppe i Rotldalen i Sælbu to Gaarde, Stærnæs og Lunden, som nu ligger øde. Sjurd hed Manden paa Stærnæs. Engang om Vinteren var han bleven døgnvild og madløs; saa vilde han bort til Lundemanden for at laane lidt Mad og høre, hvad Tiden led. Han gav sig paa Veien; men saa raabte det til ham fra Berget:
„Stakkars Stærnæsmand
som itnaa ha te Jul.
in Lev Brø’ i Bur
aa inn stok Ve i Skjul!
Vend om, Sjurd!
Lundmanden er bærre sur,
Du fæ itnaa taa a, dæ æ trur.
Vend om Sjurd!
Natta i aa Daagaan to te Jul!“
Sjurd vendte da om; siden kalder man Dagen før Juleaften Sjurdsmessedagen.[1]
O. A. Øverland.
- ↑ O. Stv. Hansen, Bygdefortælling (Tromsø 1873), S. 25. Jfr. Segnir fraa Bygdom II, S. 7 fg. Lignende „Regler“ findes fra flere andre Kanter af Landet, saaledes i Kvikne, Sætersdalen m. fl. Paa det sidstnævnte Sted har „Pesta“ i Findalen alene skaanet et Ægtepar, Knud og Thora Nutene. Midtvinters skal Thora hen til Nabobygden for at høre, hvor nær Jul det lider. Underveis raaber Troldet til hende:
„Deka, deka Thole!
Baka du Brøuo til Jole!
Note ei
Og Dagana tvæi
So længje æ de til Jole.“
