Ved kongelig Skrivelse af 5te April 1662 til General Claus von Ahlefeldt blev Klemet Gimses Straf bestemt til Arbeide i Jern paa Bremerholm.
O. A. Øverland.
I Begyndelsen af Aaret 1722 befandt Lagmanden over
Throndhjem, Abraham Drejer, sig i Kjøbenhavn i et eller andet
offentligt Erinde, sandsynligvis i Anledning af det bekjendte
Kirkesalg, som Kong Frederik IV nogen Tid efter skulde lade
foranstalte. Under 6te Febr. s. A. indgav han et Slags kortfattet
Beskrivelse over Throndhjems By og Amt. Sandt at
sige er dette Verk i enhver Henseende af temmelig underordnet
Betydning. Det er et Hastverksarbeide og bærer
hverken Vidnesbyrd om nogen synderlig Belæsthed eller speciel
historisk Sands i det hele, ja selv statistiske Data fra Samtiden
turde neppe ubetinget fortjene Tiltro. Som sikker Autoritet
kan man derfor ikke paa nogen Maade paaberaabe sig ham.
Allerede paa den første Side i Bogen taler han om „St. Sigvardi Kirke“, i hvis umiddelbare Nærhed „Kong St. Ole“ skulde være begravet, og som endnu skulde „staa hel og nu alene benyttes af Kapitulet i Throndhjem“. Som bekjendt har Kapitlet ved Throndhjems Domkirke fra Schønings Tid og indtil vore Dage gaaet under den forvildende Benævnelse „St. Klemens’s Kirke“. I 1708 – og sandsynligvis ogsaa dengang Lagmanden skrev – var det derimod den forfaldne vestre Fløi af Kirken, som Byens dannede Kreds fandt for godt at kalde saa. Almuesmanden kjender nuomstunder ligesaa lidt som paa Maschius’s Tid noget andet Navn paa den end „Gammelkirken“.
Hvor Lagmanden har faaet Benævnelsen „St. Sigvardi Kirke“ fra, er ikke let at skjønne. Kjendte man paa den Tid i Throndhjem en Helgen „St. Sigurd“, eller beror det hele paa en Reminiscents af misforstaaet Læsning af Peder Claussøns Oversættelse af Snorre[1] eller maaske paa begge Dele i Forening?
- ↑ Jeg sigter her til følgende Sted (S. 740 i Udgaven af 1633): „Den Sommer (1249) hafde Erckebispen ladet bygge eller legge Grundvollen til Christkircke, saa langt som en nu er Vester bygt.“
