Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/213

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
AUDUN HESTAKORN OG ST. MARGRETE PAA NORDNÆS.
AF
GUSTAV STORM.

I Aarene 1300–1302 førtes i Bergen to Processer for Landsforræderi, og begge endte med Henrettelser, som gav Anledning til meget Folkesnak, fremkaldte Folkeviser og i nyere Tid har givet Historikerne Stof til flere Hypotheser. Den ene henrettede var en tysk Kvinde, som udgav sig for en norsk Kongedatter, den anden en af Landets Magnater, en nær Slægtning af Kongeætten. Om Aarsagen til Audun Hestakorns Død tier Samtidens kortfattede Annaler, men saa meget mere vides fra senere Sagn, hvis Troværdighed dog ikke er garanteret. Om St. Margretes Død vides mere, og man ser tillige, at allerede Samtiden var uenig om hende: Stormændene med Konge og Biskop i Spidsen erklærede hende for en Bedragerske, men Almuen troede hende uskyldig henrettet og gjorde hende til Helgen. Den sidste Opfatning finde vi igjen i to gamle Folkeviser, som ere gjenfundne paa Færøerne i dette Aarhundrede, og som hævde, at den egentlige Aarsag i hendes Død var Audun Hestakorn. Vi skal i det følgende offentliggjøre disse hidtil utrykte Viser, som Prof. Grundtvig velvilligt har stillet til vor Disposition; men anse det rettest at forudskikke Oplysninger om alt, hvad de samtidige Kilder oplyse om de to Hovedpersoner i Digtningen.