- Sæbjørn Helgessøn;
1303–4:[1] Bjarne Erlingssøn,
- Aslak Ragnvaldssøn,
- Sæbjørn Helgessøn;
1305:[2] Bjarne Erlingssøn,
- Jon Ragnvaldssøn,
- Sæbjørn Helgessøn,
- Bjarne Lodenssøn,
- „Velent af Stikl ..“.
Det vil heraf sees, at mellem 1283 og 1287 var udnævnt tre Baroner (Guthorm Gydassøn, Ulvheden Bjørnssøn og Isaak Gautessøn),[3] før 1300 to (Vidkunn Erlingssøn og Peter Andressøn), før 1302 fire (Aslak Ragnvaldssøn, Jon Ivarssøn, Jon Ragnvaldssøn og Sæbjørn Helgessøn), før 1305 to (Bjarne Lodenssøn og „Velent af Stikl .. “), hvortil endvidere kommer de tre sidst udnævnte Baroner, snare Aslakssøn, Ogmund Dans og Ogmund Sigurdssøn, der ikke fører denne Titel før end i Breve fra 1308, 1310 og 1311.[4] Denne Tilgang af 14 nye Baroner i Løbet af 25 Aar (1281–1308) kunde synes betydelig; men man maa imidlertid ogsaa her huske paa, at Afgangen var omtrent den samme: thi Hallkel Krøkedans blev dræbt 1287, Alv Erlingssøn afsat samme Aar, Gaute af Tolga dræbt 1288, Finn Gautssøn og hans Broder Gaut nævnes sidste Gang i 1288, Jon Brynjulfssøn og Guthorm Gydassøn sidste Gang i 1295, Audun Hugleikssøn blev afsat i 1299, Ulvheden Bjørnssøn og Ivar Gautessøn nævnes sidste Gang i 1302, Jon Ragnvaldssøn og „Velent af Stikl ..“ i 1305. Da Kong Haakon i Juni 1308 ophævede Lendermands-
