Denne siden er ikke korrekturlest
gives. Thi for ikke at tale om Andres Gregoriussøn, der ikke nævnes efter 1273, eller om Vigleik Audunssøn, der døde samme Aar som Kong Magnus, finde vi, at en af Formynderne døde i 1281, nemlig Andres Plyt, og kort efter ogsaa Erling Alvssøn (1283). Ved den Tid, da Erik tiltraadte Regjeringen som myndig eller ialfald kort efter, kan vi ikke regne mere end otte Lendermænd (eller, som de fra 1277 nævnes, Baroner) i hele Riget. Der trængtes altsaa ny Supplering, og dennes Gang sees af følgende Breve af tilstedeværende Baroner:
1287:[1] Gaute i Tolga.
- Bjarne Erlingssøn.
- Thore Haakonssøn,
- Audun Hugleikssøn.
- Guthorm Gydassøn.
- Isaak Gautessøn;
1287:[2] Gaut Gautssøn paa Mel;
1300:[3] Bjarne Erlingssøn.
1302:[5] Bjarne Erlingssøn,
- Ulfheden Bjørnssøn,
- Isaak Gautessøn,
- Jon Ivarsøsn,
- ↑ DN. II1, 24.
- ↑ Munkeliv Brevbog S. 81.
- ↑ DN. I, 92.
- ↑ 4,0 4,1 At de to sidste var Baroner, kan ikke sees af dette Brev, hvor de kun kaldes „herra“, men fremgaar af Sammenligning med unionsakten af 1319 (DN. VIII, 50), hvor Peter Andressøn nævnes foran Sæbjørn Helgessøn som den ældste af Baronerne.
- ↑ [Wikikildens note: Fotnoteteksten mangler i originalen.]
