kjender deres Dødsaar. Der har saaledes mellem 1264 og 76 været otte Pladse (da Aslak Gus som ny udnævnt ikke kan regnes med) at udfylde, og det kan da ikke regnes for tilfældigt, at vi i 1276–77 kan opføre ialfald syv nye Mænd ved Siden af de faa ældre, som endnu levede: Andres Plyt, Gaute i Tolga, Bjarne Erlingssøn, Thore Haakonssøn, Andres Hugleikssøn, Vigleik Audunssøn og Alv Erlingssøn. Om vi kan opføre ogsaa en 8de, bliver altid noget tvivlsomt; thi vistnok finde vi to nye Lendermænd udnævnte før 1280, men i de senere Aar er endvidere død flere af de ældre Lendermænd (Eiliv af Naustdal i 1277 og Brynjulv Jonssøn i 1278, Ragnvald Urka, der døde mellem 1277 og 1280, og endelig vistnok tillige Andres Gregoriussøn, der kun nævnes i 1273. Der kan altsaa spores en om end ringe Formindskelse af Antallet i Løbet af Magnus’s Regjeringstid; ved hans Død kan vi ikke opføre flere end 11 Lendermænd, og af disse døde endog en i samme Aar:
- Finn Gautssøn,
- Andres Plyt,
- Erling Alvssøn,
- Gaute i Tolga,
- Bjarne i Bjarkø,
- Alv Erlingssøn,
- Thore Haakonssøn,
- Audun Hugleikssøn († 1280),
- Vigleik Audunssøn,
- Hallkel Krøkedans,
- Jon Brynjulfssøn.
End hurtigere sank Antallet under den følgende Tid paa Grund af det fra gammel Tid fastslaaede Princip, at i en Konges umyndige Aar kan ingen nye „Navnbøder“
