Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/177

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

værdigheden eller rettere fastsatte, at den ikke længer skulde uddeles, tør man ikke med sikkerhed regne mere end ti Lendermænd i Landet: naar Munch regner elleve, har han antaget, at Jon Ragnvaldssøn og „Velent af Stikl ..“ oplevede 1308 (hvad der jo er muligt), og ikke regnet Aslak Ragnvaldssøn med. I heldigste Tilfælde bliver altsaa Antallet 13, i uheldigste 10, og selv da er altsaa ikke Antallet sunket i betragtelig Grad fra det i 13de Aarhundrede sædvanlige.

Til Slutning skal ogsaa her nævnes et Par Tal, hvormed gjøres Prøve paa vort Resultats Rigtighed. Vi har nævnt den Oplysning fra Aar 1094, at der da var fire Lendermænd i Viken. Fra henved to Aarhundreder senere har vi Breve til Høvdingerne i Viken; Aar 1277 udsender Kong Magnus en Proklamation til alle Lendermænd, Lagmænd, Sysselmænd og haandgangne Mænd i Borgarthingslagen, og Lendermændene nævnes alle i Spidsen af Brevet: Erling Alfssøn, Thore Biskopssøn og Audun Hugleikssøn. At dette Tal er fuldstændigt, sees af et udateret Brev fra c. 1282 fra Formynderne til „Hr. Erling Alfssøn, Hr. Thore Biskopssøn, alle sysselmænd og haandgangne Mænd“ i Viken; det er netop de samme Lendermænd undtagen Audun Hugleikssøn, da denne var en af Formynderne. Allerede disse Tal – 4 i 1094, 3 i 1277 – tør være tilstrækkelige til at vise, at hvis der har været Nedgang i Antallet af Lendermænd, har dette ikke været større, end man kunde vente efter vore tidligere Sammenstillinger. Det samme Forhold vil vise sig, om man sammenstiller Antallet af de Lendermænd, som var tilstede ved Kroningerne: i Magnus Erlingssøns Kroning i 1164 deltog 12 Lendermænd samt Jarlen Erling, ved Haakon Haakonssøns Kroning i 1247 deltog 9 Lendermænd med Jarlen