mand allerede da, er det egentlig kun de deltagende Lendermænd i de to Forlig med Geistligheden, der har Betydning for os; de lyder saa:
| Bergen 1273. | Tønsberg 1277. |
| Brynjulv Jonssøn. | Erling Alvssøn. |
| Ragnvald Urka, | Ragnvald Urka. |
| Andres Gregoriussøn, | Andres Plyt. |
| Eiliv af Naustdal, | Gaute af Tolga. |
| Andres Plyt, | Bjarne Erlingssøn. |
| Aslak Gus, | Thore Haakonssøn. |
| Bjarne Erlingssøn. | Audun Hugleikssøn. |
| Vigleik Audunssøn. |
Fastholdes Anciennetetsprincipet, vil det sees, at kun de Mænd hvis Navne staar under Andres Plyt, og denne selv er udnævnt i Kong Magnus’s Tid: altsaa er foruden Andres Plyt og Aslak Gus ogsaa Gaute af Tolga og Bjarne Erlingssøn udnævnte mellem 1264 og 1273, men de tre sidste paa 2den Liste er udnævnte mellem 1273 og 1277, da Thore i det første Aar kaldes Kansler og ikke Lendermand. Endvidere sees af 1ste Liste, at Andres Gregoriussøn maa være udnævnt til Lendermand allerede i Haakon Haakonssøns Tid, siden han nævnes foran Eiliv af Naustdal; det kan derfor ingen Tvivl være om, at han er den samme Lendermand fra 1263, som i Sagaen kaldes Andres Pottr.
Af de 14 Lendermænd, som vi fandt om Sommeren 1263, og som altsaa Magnus modtog fra sin Faders Tid, døde Nikolas i Giske i 1265, den gamle Gaut Jonssøn i 1270, Andres Nikolassøn drog paa Korstog i 1271 og døde to Aar efter udenlands, Jon Drotning og Aslak Gus i 1274; ligeledes forsvinder Baard i Hestbø, Ogmund Krøkedans, Erlend Raude og Erling i Bjarkø efter 1264, uden at man
