til Trondhjem! Det virkelige forhold har formodentlig været, at man i regeringskredsene og kronprinsens omgivelser i Köbenhavn altid havde havt opmærksomheden henvendt på de hindringer, der under den daværende politiske situation let kunde komme i vejen for den paatænkte rejse, og at dette har foranlediget rygter som de nævnte. Dette viser sig også deraf, at man udover våren fortsatte med de tilberedelser, som en gang vare påbegyndte[1].
Således måtte f. ex. alle rygtesmede og Martinau selv daglig have anledning til at overbevise sig om, at der ikke var tale om at opgive den en gang bestemte store lystlejr ved Frederiksstad, der skulde afholdes samtidig med kronprinsens ophold i Norge sommeren 1788 og kommanderes af prins Karl af Hessen i dennes stilling af överstbefalende over den norske hær. Han skulde i den anledning nu for tredie gang komme til Norge, hvor han allerede måtte være længere tid, forinden kronprinsen afrejste fra Köbenhavn, forat lejren kunde være i fuld stand til dennes ankomst. Tilberedelserne til denne lejr, der på den tid var noget i Norge aldeles ukendt, måtte vække megen opsigt og blive meget omtalte. Det var derfor ingenlunde urimeligt, at man også satte dem i forbindelse med et besög af den svenske konge, som
- ↑ Martinaus underdåniga skrifvelse af 15 Marts 1788. Det heder i denne bl. a.: Un jeune officier, nommé Møller, s’enfuit l’année paasée acec la femme d’un bourgeois. Ils ont vecus à Strømstad, et ont obtenu leur grace; mais il a dû renoncer à sa place de lieutenant au regiment de cette garnison. Sur sa très-humble dcclaration au Prince Royal d’être dans la nécessité de demander service en Suède, le Prince Royal a mieux aimé le reprendre au service en Dannemarc. Un bien intentionné m’a dit, qu’il craignoit, que Votre Majesté eut ignoré, que le prince d’Augustenbourg est l’arbitre des acts politiques par l’influance de son auguste épouse sur le Prince, sen frère.“
