Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, første Bind (1877).djvu/96

Denne siden er ikke korrekturlest

92

YNGVAR NIELSEN.

mödtes. Denne havde derhos i ethvert tilfælde „fire gode huse“, hvor han omgikkes på en fortrolig fod^[1].

Et af disse huse, hvortil Martinau fremdeles havde adgang, var sandsynligvis admiral Krogs, hvor han var buden i et middagsselskab på kronprinsens födselsdag, 28 Januar, og hvor der ialt var 32 gæster, deriblandt stiftamtmanden, general Zepelin, general-lötnant von Krogh, general-major Wakenitz, kammerherre, oberst Mansbach^[2] og de tre brödre Anker. Bernt, Peder og Jess. De i selskabet udbragte skåler bleve drukne af en stor pokal med låg, der gik bordet rundt, således at enhver efter tur holdt dette, medens hans nabo drak af pokalen. Da således værten rejste sig og udbragte „dagens skål“, holdt stiftamtmanden först i låget, medens admiralen – drak, og modtog derpå pokalen af denne for selv at levere låget til sin næste sidemand. Det var i begyndelsen

↑ Ifølge det her benyttede brev af 9 Febr. 1788 havde Martinau meget travlt med at modbevise de angreb, som fremkom imod den svenske administration i anledning af „l’ordonnance émanée nouvellement, qui défend les jugements sinistres sur les mandements ou opérations de l’état.“ Hans væsentligste forsvarsgrund var den, at vedkommende bestemmelse aldrig vilde blive bragt i anvendelse uden d’une manière, qui marque le roi clément et philosophe.“ Adskillige bagvaskelser kom også fra Pauly, som fik stoffet fra sin datter i Stockholm. Nogle unge Normænd, som den foregående vinter havde besögt den svenske hovedstad, havde også udbredt et rygte om, at Gustav III var fordrukken! Martinau forsikrede, at der ikke var ædrueligere fyrste til, og tröstede med, at ce bruit n’a été qu’éphémére et l’on est autant disposé ici qu’aucune autre part du monde de convenir de deux qualités constitutives de Votre Majesté: la douceur du caractère et la sagacité de l’esprit!“
↑ Denne var chef for det söndenfjeldske regiment (på Frederikshald) og havde da været tre uger i Kristiania. For Martinau påstod han, at han havde kendt Gustav III personlig. Efter Martinaus mening var han em vrai roué de cour, grand parleur et complimenteur. 4 Juli 1788 blev han general-major.

[1] Ifølge det her benyttede brev af 9 Febr. 1788 havde Martinau meget travlt med at modbevise de angreb, som fremkom imod den svenske administration i anledning af „l’ordonnance émanée nouvellement, qui défend les jugements sinistres sur les mandements ou opérations de l’état.“ Hans væsentligste forsvarsgrund var den, at vedkommende bestemmelse aldrig vilde blive bragt i anvendelse uden d’une manière, qui marque le roi clément et philosophe.“ Adskillige bagvaskelser kom også fra Pauly, som fik stoffet fra sin datter i Stockholm. Nogle unge Normænd, som den foregående vinter havde besögt den svenske hovedstad, havde også udbredt et rygte om, at Gustav III var fordrukken! Martinau forsikrede, at der ikke var ædrueligere fyrste til, og tröstede med, at ce bruit n’a été qu’éphémére et l’on est autant disposé ici qu’aucune autre part du monde de convenir de deux qualités constitutives de Votre Majesté: la douceur du caractère et la sagacité de l’esprit!“

[2] Denne var chef for det söndenfjeldske regiment (på Frederikshald) og havde da været tre uger i Kristiania. For Martinau påstod han, at han havde kendt Gustav III personlig. Efter Martinaus mening var han em vrai roué de cour, grand parleur et complimenteur. 4 Juli 1788 blev han general-major.

[1]

[2]