de tre genværende måneder af året kun at have havt forholdsvis ubetydeligt at indberette af hvad der forefaldt. Der er ialfald ikke fra denne tid bevaret mere end ni breve fra hans hånd, hvoraf flere endog ere ganske korte og af et ubetydeligt indhold.[1] Et af de emner, hvormed han i disse især beskæftigede sin pen, var den da stedse nærmere udsigt til krig og den stilling, som den dansk-norske stat kunde formodes at ville indtage under et brud mellem Sverige og Rusland. Således indberettede han allerede under 6 Oktober umiddelbart til kongen, at der var kommet ordre om at samle 2–3000 matroser, hvormed man vilde bemande otte linieskibe og fire fregatter, som skulde overlades til Rusland og endog, som det fortaltes, få russiske chefer. Det sidste anså dog Martinau for et ugrundet rygte, der enten var udspredt af ondskab eller af mistillid til sine egne söoffice-
- ↑ I et brev af 3. Novbr. söger M. også at værge sig mod den mistanke, som kongen kunde fatte om, at han ikke skulde være „assés surveillant. On m’a donné l’allarme de Stockholm à ce sujet“, siger han, idet der skulde være ankommet „des nouvelles trés-interessantes de la Norvége“, uden at general-konsulen havde talt om disse. I den anledning forsikrede han, at det var ham umuligt at fatte, hvilke disse nyheder kunde være: „Je le repéte; rien ne transpire ici ni d’ici surtout.“ Hvad der var, havde han indberettet. „Ce pays est le pendant de la Sibirie quant à la communication. Tout y est de la plus grande uniformité. Notre position géographique nous rend les derniers à savoir ce qui se passe en Europe, car les nouvelles doivent nous êtra refouliées de Copenhague et Hambourg, et le pays en lui-même offre rarement de quoi rendre compte. Quiconque y a vu une fois de l’année, les a qualiment tous vu. Le charme de l’humanité, la variation y est inconnue. Fort peu des habitans y sont aiguillonnés sur les objets politiques: ils lisent froidement une gazette et voyent sans étonnement le miracle de la (sic) siècle, que la cavallerie Prussienne prend des villes en Hollande et que leurs huzards s’emparent d’une frégatte.“
