Jeg har endnu ikke gennemskuet ham; men han bærer præget af en mand med geni.
Hr. Rosenkrantz, broder til vor, assessor i overhofretten, en ung mand med megen naturlig Begavelse og Kundskaber.
Hr. Colbjörnsen, stedets lagmand, etatsråd. Han er den vise på bjerget, som ved alt, hvem man rådspörger om alt, og som bestemmer om alt. Han er i virkeligheden en mand af fortjeneste, en god ven af Scheel og hans Leder. Han forekommer mig som salig Appelblad.
Hr. Wessel, den foregåendes svigersön, general-auditör, justitsråd, en mand med mange kundskaber, ustraffelig og, efter hvad jeg antager, meget hæderlig.
Hr. Hagerup, justitsråd, byfoged, godt hoved, en ligefrem mand, handelsdrivende.
Hr. Berg, zahlkasserer for Norge, justitsråd og efterfölger af Juel, som flygtede til Sverige. Han har ikke sin forgængers sving; ti tiltrods for hans fortjenester, som ere mig ubekendte, er det en stor tosse.
Hr. Anker den ældre, etatsråd. Han eftertragter forrangen over alle de foregående; rig, fordringsfuld og splendid, er han genstand for oprigtig eller forstilt hyldest „de tout ce qui tient au bon ton.“ Efter min opfatning er han den almægtige på stedet, ligesom han også giver sig mine deraf. Han gav mig en audiens, som jeg betalte med al den sluhed, hvortil jeg fandt mig istand. Min hensigt er ikke alene at omgåes ham, men også at vinde ham, noget, som er let gennem en blanding af overlegenhed, svarende til hans, og af eftergivenhed for hans fortjenester, hvoraf han er meget indtagen. Ved indfal-
