af korte karakteristiker, der altså danner et sidestykke til den ovenfor (s. 41 flg.) omtalte karakteristik, der formodentlig skriver sig fra Manderfelts hånd. Den meddeles her i fuldstændig oversættelse:
„Stedets anseede mænd, såvidt jeg for tiden har kendskab til dem, ere fölgende:
Hr. Scheel, en beleven mand, men uden noget fremragende i sin begavelse og, efter hvad jeg tror, uden nogen forbindelser til hove.
Hr. Zepelin, general-løytnant, stedets kommandant, en fattig mand, dårlig både på legeme og ånd.
Hr. von Wakenitz, general-major, kammerherre o. s. v., „dont je me reserve la définition à l’avenir; car il ne s’est pas communiqué, peut-être simplement pour n’avoir pas trouvé en moi assés d’analogie allemande, dont il est fort entiché; par contre, Madame m’accueilli (sic) beaucoup, et elle le gouverne.“
Hr. Krog, admiral, en mand på seksti år, uden karakter og uden Indflydelse, som uden videre siger alt, hvad som går igennem hans hoved.
Hr. Hesselberg, oberst for det garnisonerende regiment, en stor „facticien“, blid af karakter, men uden den mindste elevation, der svarer til hans stilling, hengiven til sine forretninger og sine pligter. Han er en entusiast for general, baron Sinclairs reglement, hvilket han lader anvende ved sin afdeling.
Hr. Clason, oberst ved ingeniör-korpset, en ubetydelig olding, min gamle ven fra Frankrige for 23 år siden. Alt, hvad han ved, vil han betro mig, idet han er så god, at han ser alt i det bedste lys.
Hr. de Falsen, den ældre, konferentsråd, af en jovial karakter, en olding uden Indflydelse.
Hr. de Falsen, den yngre, assessor i overhofretten.
