ligt afrejste til sit nye opholdssted, i hvilken anledning der også blev ilet med afgörelsen af spörgsmålet om at tilstå ham et forskud til rejsepenge på 100–150 rdl. Han afreiste fra Stockholm 26 Mai 1787 og ankom 2 Juni til Kristiania, efter, som han selv skrev hjem til Sverige otte dage efter sin ankomst, at have rejst par des chemins exécrablement montagneux. Den fölgende dag, en Söndag, tilbragte Martinau i ro, for at blive lidt kendt med byen, og bestemte sig så om Mandagen til at göre sit förste besög hos Akershus stiftamtmand, hs. exc. gehejme-konferentsråd Scheel, der egentlig bestandig opholdt sig på landet, en fjerding fra byen (på Ladegårdsöens hovedgård), og i Kristiania kun havde nogle aftrædelsesrum. Da han nu kom til byen, sendte Martinau ham bud med underretning om, at han önskede at göre hans excellence sin opvartning; men Scheel undskyldte sig og bad ham i det sted om at komme til ham den næste dag og da blive til middag. Martinau modtog denne indbydelse og begav sig afsted i fuld uniform og ledsaget af sin søn (den sidste også dans son uniforme francisée). Da de kom ud til Ladegärdsöens hovedgård[1], bleve de förte ind, idet en tjener med megen larm slog flöjdörene op, og traf fruen, som straks gik hen til dem, önskede dem til lykke med deres ankomst og gjorde undskyldning for, at hendes mand ikke var tilstede, da han for öjeblikket var beskæftiget med forretninger som formand i en kommission, der holdtes i le domicile attaché á sa charge. En liden stund efter åbnedes imidlertid to andre flöjdöre, og
- ↑ Denne nævnes dog ikke udtrykkelig i den skildring, som Martinau sendte Gustav III af dette besög; det kan dog ikke være tvivlsomt, at det er hovedgården, der menes, når han taler om stiftamtmandens bolig på landet.
