kredse, der stod Gustav III nærmest, gjorde sig forhåbninger. At de imidlertid anstændig mislykkedes, må tilskrives forskellige omstændigheder, bl. a. at han ikke forstod at benytte det rette öjeblik, eller måske rettere, at forholdene forhindrede ham i at gribe dette, da det var for hånden. Fremfor alt kunde det kanske söges deri, at han i det hele taget ikke kan have havt det rette blik for, hvorledes han måtte optræde, hvis han vilde vinde det norske folk. Han opgav aldrig aldeles sine tanker om at erhverve Norge; men der går dog gennem hans holdning i dette punkt en vis löshed og usikkerhed, der ikke kunde varsle synderlig godt for et heldigt udfald af hans bestræbelser, ligesom han til sine agenter heller ikke valgte de heldigste personer. Det er et for Gustav III betegnende træk, at han i dette tilfælde ventede sig meget af spionerier og hemmelige bearbejdelser og lagde en væsentlig vægt på, hvad disse kunde udrette, istedet for at betragte deres virken som noget aldeles underordnet, der blot kunde have en forberedende betydning. De mænd, som i dette tilfælde stode til hans rådighed, vare i regelen ikke de bedste og hæderligste, og de resultater, som deres virksomhed kunde bringe, bleve også derefter, da de selvfölgelig i Norge ikke kunde skaffe sig selv eller den, i hvis tjeneste de stod, nogen synderlig tillid. Dertil kommer endnu den meget betydningsfulde omstændighed, at de ikke havde nogen korrekt forestilling om de norske forhold, ligesom Gustav III selv i dette punkt synes at have svævet i en meget stor uvidenhed.
Men uagtet således denne politik ikke ledede til noget blivende resultat, og uagtet man fra norsk side i det hele taget var forholdsvis passiv lige over for den svenske på- virkning, blive dog de aktstykker, som dermed stå i forbindelse, af adskillig historisk interesse, forsåvidt de levere en-
