kelte bidrag til at lære stemninger og forhold i vort fædreland at kende på en tid, da dönningerne af den almindelige europæiske gæring også havde nået op til vore fjelde og ligeledes her bebudede en ny tids frembrud. Også fra dette synspunkt betragtet vil en mere udförlig, på aktstykker bygget fremstilling af Gustav IIIs planer til at erhverve Norge og hans forbindelser her i landet kunne forsvare sin plads, selv om den på grund af emnets og kildernes natur må gå meget ind på enkeltheder, ligesom den på grund af den dobbelte interesse, der knytter sig til dette stof, vil foranledige, at mange ting, navnlig i de senere afsnit, drages med ind under behandlingen, der ligge temmelig fjærnt fra den i overskriften antydede opgave. En fremstilling, som denne, göres heller ikke overflödig derved, at der allerede tidligere findes en indholdsrig monografi over samme emne (Konung Gustaf den tredjes danska politik af J. Hellstenius, i Nordisk universitets-tidsskrift ror 1861–62). Der er nemlig for det förste, siden denne udkom, tilvejebragt ikke ubetydeligt af nyt stof, ligesom Hellstenius har opfattet sin opgave mindre vidstrakt, end det her er hensigten at göre. Hans kilder have – foruden de trykte verker – væsentligst været den mellem Gustaf IIIs efterladte papirer, som efter hans testamentariske bestemmelser ere skænkede til Upsala universitets-bibliotek, og i forskellige samlinger i det svenske rigsarkiv opbevarede del af hans brevvexling, der angår planerne på Norge. På det sidste sted findes således den af Gustaf III benyttede eventyrer Ingman-Manderfelts breve og en del af den svenske generalkonsul i Kristiania Martinaus rapporter, medens et större antal af disse rapporter, tillige med breve fra Toll, Sidney-Smith m. fl. findes i Upsala. Under et besög i Upsala i November 1875 lykkedes det mig at erhverve en samling af afskrifter af Mar-
