og hvorfra man da med Begjærlighed søgte Kundskab om Naturens Undere og Fortidens underlige eller æventyrlige Begivenheder.
J. Fr.
Afdøde Høiesteretsassessor Fr. Hallager overlod mig kort før sin Bortgang et Originalbrev fra Digteren Lyder Sagen til Statsraad Herman Foss, hvori han havde meddelt denne sine vigtigste Levnetsomstændigheder, og som siden ved et Tilfælde var kommet i Hallagers Besiddelse. Da den, saavidt vides, eneste Biographi, som hidtil haves af den som Forfatter og endmere som Lærer mærkelige Mand (af P. A. Jensen i Portræter af mærkelige Nordmænd I. 207–10) kun er lidet indholdsrig, bør dette Brev bevares.
Bergen d. 8 Juni 45.
- Elskede Ven!
Paa Falderebet, før De forlader det kjære Fædreneland, endnu et ømt Farvel! Men vi forlade jo ikke hinanden, mit Hjerte følger med Dem til den fjerne Strand, og Deres Minde bliver her tilbage og staaer daglig for mig som en venlig Genius og smiler mig husvalende imøde. Gud styrke Dem paa Deres Reise og lade Dem vende tilbage med fornyet Kraft. Der er noget inden i mig, som siger: „Vi sees igjen“ ogsaa her paa Jorden. Tak, tusind Tak for alt, hvad De har givet mig – kanskee tildeels Dem selv ubevidst – jeg glemmer det aldrig. Gud være med Dem!
Deres evig hengivne
L. Sagen.
Et Par Grundlinier til min Biographie lovede jeg Dem – men nu forekommer det mig, som naar jeg i mine mindre Disciples Feriearbeider læser: „Dagbog holden o. s. v., stod op, – klædte mig paa, – drak Thee, – spiste Frokost &tc.“ Jeg har nemlig intet at skrive om
