Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, første Bind (1877).djvu/553

Om hvad saaledes er fortalt af Ivar Wiel og Absalon Beyer har der vistnok gaaet Sagn fra gamle Dage og længe før deres Tid. Men i det Tilfælde forekommer det mig ligesaa sandsynligt, ja mere sandsynligt, at dette har givet Anledning til de omtalte udenlandske Fortællinger, end at Sagnet om Birkedalsmyren skulde ligge til Grund derfor. For det første maa man nemlig lægge Mærke til, at baade Giraldus Cambrensis og den middelalderske Geograf ligesom Absalon Beyer tale om en Kilde og ikke om en Myr. Dernæst kan det heller ikke vel oversees, at den norske Biskop, som havde fortalt den danske Kong Valdemar om en forstenende Kilde i Norge, af Giraldus Cambrensis, eftersom hans Ord gjengives af Jonas Ramus^[1], kaldes episcopus Norvegiæ Aslojensis^[2], og at der, da ikke alene Ringsmyren ligger, men formentlig ogsaa den af Absalon Beyer omtalte Kilde har ligget indenfor Oslo Stifts Grændser, er ikke liden Sandsynlighed for, at det er dem, eller en af disse, som den Osloske Biskop har omtalt for Kong Valdemar. Dertil havde jo ogsaa netop han den bedste Anledning^[3]. Mærkeligt er det, at hverken Theodorus Thorlacius eller Absalon Beyer nævner Birkedalsmyren, og at de, som man deraf maa slutte, ikke have kjendt Kongespejlets Fortælling derom.

Hvorvidt man nu har noget at fortælle om Ringsmyren som en forstenende Myr, og om der i nogen naturlig Beskaffenhed ved samme kan paavises nogen Anledning til hvad Wiel fortæller om dens forstenende Egenskab, er mig ubekjendt. Men hvorledes det end dermed forholder sig, saa anser jeg det sikkert, at man i disse indenlandske Fortællinger om forstenende myrer eller Kilder i Norge har den samme Stedfestning i Hjemmet, som saa ofte har fundet Sted, af naturhistoriske og æventyrlige Sagn, som fra sydligere Egne naaede herop paa mundtlig eller skriftlig Vej, men hvis Rod eller Kilde ofte maa søges i saadanne Uddrag eller Bearbeidelser af Oldtidens Skrifter, som i Middelalderen udgjorde en yndet Læsning,

1. I hans Norriges Beskrivelse (Kjøbenhavn 1715) Side 176.
2. 1 Ericksens Anmærkning C. til H. Einarsens Udgave af Kongespejlet S. 84 C., hvor disse Giraldi Cambrensis Ord citeres, staar der Oxippale istedetfor Aslojensis. Selv har jeg ikke Adgang til at efterse Giraldi Ord i nogen Udgave af hans Topographia Hiberniæ.
3. Se Samlinger til det norske Folks Spr. og Historie 1ste Bind S. 269.