til, at man virkelig har Fortællinger om andre Myrer eller Kilder i Norge, der skulle have den Egenskab, at Træ, som længere Tid henligger deri, bliver haardt som Sten. Saadan Egenskab har ogsaa været tillagt Ringsmyren paa Krogskoven, efter hvad Foged Ivar Wiel derom fortæller i sin Beskrivelse over Ringeriges og Hallingdals Fogderi, Topografisk Journal for Norge 30te Hefte S. 167, hvor han siger om den, at „naar man stikker Træ deri og lader det staa i nogle Dage, bliver det strax som det var hærdet“, og at de Stager, hvormed nogle Drenge havde dræbt hinanden, og som paa hans Tid stode i Myren, vare ved Tidens Længde blevne saa haarde, at man ikke kunde skjære i den Del af dem, hvormed de havde staaet i Myren, medens derimod den øvrige Del, som havde staaet ovenfor, var skjør som Træ.
En lignende Fortælling har man i Islendingen Theodorus Thorlacius dissertatio chorographica de Islandia, trykt i Wittenberg 1666, hvis Ord i Sectio 1, thesis 4, § 7 jeg her skal hidsætte, da selve Afhandlingen formentlig nu er en Sjældenhed, som det er vanskeligt at overkomme. Ordene ere disse: Cæteros fontes mirabiles, qvos in Islandia reperiri tradunt Autores, fere ignoramus. Et Mercatoris qvidem fontem fumosum nostra non approbat experientia, qvi fumigantis (ut ait)[1] aqvæ vitio nativam cujusqve rei originem demoliatur, adeo ut qvicqvid fumi istius exhalatione respersum fuerit in lapideæ naturæ duritiem, forma duntaxat superstite, transmutetur. Scribit tamen laudatus Arngrimus Jonas[2] se aliqvid tale de fontis cujusdam natura in meridionali Islandia, juxta villam Haukadal inaudivisse. Qvod si autem veri aliqvid subest, res exemplo non caret. Meminit enim Mercator alibi[3] fontis cujusdam, vel potius stagni non procul a Armaco, urbe Hiberniæ, in qvo si hasta defixa per aliqvot menses relinqvatur, pars ea qvæ lute inhæsit ferrea, qvæ aqvæ immersa est saxea, reddatur, extans autem lignes remaneat. In Norvegia etiam ejusmodi fontem reperiri mihi retulit Hafniæ Consultissimus Vir Absalon Beyer, Sarspurgensis in Norvegia ante hoc Nomophilax, Amicus et Fautor meus plurimum honorandus, simulqve particulam ligni in eodem fonte lapideam duritiem nocti, videndi copiam fecit.
