Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, første Bind (1877).djvu/551

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
SMAASTYKKER.
1.
Forstenende Myr eller Kilde i Norge.

I Historisk Tidsskrifts 4de Bind Side 484 fgg. er meddelt nogle Bemærkninger om den Gaard paa Søndmøre, hvorom Breve chronicon Norvegiæ pag. 3 fortæller, at der blive Stokke og Grene forvandlede til Sten, om de henligge et helt Aar i Jorden, og hvormed i Hovedsagen ikke kan være ment noget andet, end hvad der i Kongespejlet fortælles om Birkedalsmyren; ligesom der er gjort opmærksom paa, at lignende Fortællinger om, hvorledes Træ og andre Gjenstande i Norge blive forvandlede til Sten, forekomme ikke alene i Giraldi Cambrensis Topographia Hiberniæ, men ogsaa i en middelaldersk Geografi fra det 14de Aarhundrede[1]. Havde man nu ikke sagn om andre Steder i Norge, hvor Jorden eller Vandet havde en forstenende Kraft, maatte man ogsaa antage det for temmelig sikkert, at det var Birkedalsmyren, hvortil der sigtedes ved disse udenlandske Formeninger, eller at det var Sagn om denne, som laa til Grund derfor. Fordi de ikke havde hørt eller læst om flere saadanne Steder, antoge derfor ogsaa Jonas Ramus og flere efter ham, at der ved den af Giraldus Cambrensis omtalte forstenende Kilde ikke kunde tænkes paa noget andet end Birkedalsmyren.

Anderledes stiller derimod Sagen sig for den, der ved og ser hen

  1. Herved menes sandsynligvis den geografiske Ordbog fra det lade eller 14de Aarhundrede, der er opbevaret i et Berns Stadsbibliothek tilhørende Pergamentshaandskrift, og hvoraf W. Wackernagel har givet Uddrag i Haupts Zeitschrift für deutsches Alterthum 4ter Band S. 488.