– De min gamle kjære Ven! maa kaage Suppe paa en Pølse-Pind – dog til
Jeg er født i Bergen d. 13 Marts 1777. Min Fader Albert Peter Sagen, der døde i sit 82de Aar, var Kjøbmand der i henved 50 Aar. Min Moder, som var opdraget hos den bekjendte Fastings Søster, hedd Lydia Middelthon og var af engelsk eller skotsk Extraction, nemlig en Descendent af en Midlethons-Familie, som i Religionsstridighedernes Periode flyttede over til Norge. Hun døde den Dag, jeg var til Daaben. Det skal have været et elskeligt Væsen
med Fromhed i sit Smiil
og Himlen i sit Hjerte[1]
Det milde Forsyn gav mig 2 Aar efter den ømmeste og forstandigste Moder: min Fader giftede sig nemlig med en Jomfru Hoff, Datter af en Andreas Hoff fra Norderhoug; han døde i Bergen som afskediget Lieutenant i sit 85 Aar. Han fortalte mig i min første Barndom ofte om Anna Colbjørnsen, i hvis Huus han kom, og om Thor Hougland med sit Slagsværd. Denne min Moder havde nydt en god Opdragelse hos Provst Thomas Georg Krog, der omtales i Nyerups og Krafts Literaturlexicon. Denne herlige, velsignede Moder skylder jeg næst Gud Alt. Min Fader, som var Krambodhandler, en forstandig, retskaffen Mand, sparede intet paa at lade mig undervise, men alt bestod i at regne og skrive. Jeg var eneste Søn og var bestemt til at arve min Faders Huus og Handel og gik ham derfor tilhaande. Men denne syssel maa have kjedet mig, og jeg anmodede ham om at lade mig studere, hvortil han strax var villig. Jeg var temmelig gammel, da jeg 1794 efter et Par Aars Privatunderviisning blev optaget i øverste Classe af Bergens Kathedralskole af Rector F. C. H. Arentz. I henved 3 Aar nød jeg denne ædle, sjeldne Lærers Underviisning og hans Collegas, den eiegode, lærde Conrector Kiesbyes, og blev dimitteret til Universitetet 1797, hvor jeg tog første Examen med Laudabilis og Foraaret derpaa Exam. philosoph. og philolog. med samme Charakteer. Jeg freqventerede derpaa, med min flittige og humane Contubernal Provst N. Dahl., Moldenhawers, Munters og Hornemanns Collegier – jeg havde og vilde ei have Manuducteur – læste efter Vink og Raad af min Velynder og Ven, den lærde Magister
- ↑ See Fastingiana pag. 406.
