Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, første Bind (1877).djvu/546

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
542
H. J. HUITFELDT.


3. Tale i St. Olai Loge over Hr. General-Admiral-Lieutenant Greve Danneskjold af Laurvig den 18de Ocbtr. 1783 ved Anker, Medlem af det kongelige Storbritanniske Videnskabers selskab og Mr af □.

Qvid enim supra eum potest esse,
qvi supra fortunam est.

Seneca.

De tavse Mure i Helligdommens Bolig, Luftens sukkende Lyd, de høitidelige Sindbilleder paa Støvets visnede Glands, de traurige Lamper, hvis svage Skin endnu forkynde et stort Navn, o! hvor vidner ikke alt dette om en flygtet sjæl fra Vellystens Skjød og Verdens Tummel ind i Evighedens umaalelige Svælg.

Her ere Helterne og Jordens Guder og deres Afkom og de rige og de mægtige blottet fra al Glands uden den, Dyden giver, blottet fra alle Fortrin uden dem, hans opfyldte Pligter som Murer og Borger skjænke. Her gjælder Monarkens Zepter og Titlernes Pomp intet. Her ved Indgangen i Templet lutres den vanhellige fra indbildte Fordomme af Rang og Fødsel. Her sættes Sjælens sande Adel i et klart Lys. At være værdig Broder er at kjende Tingenes intet; ikke kryber han for den vældige og rige, han lægger dem paa den retskafne Murers Vægtskaal og bortpuster Støvet og Asken fra det opløste Væsen, han indlod i sit Samfund. Limas Skatte foragter han i sine festlige Hecatomber, og Fyrsterne Purpur nedlægger han i samme Grev som den usles Pjalter.

Hver Broder svor ved Alteret: at fængsle Lasterne, tænke ædelt, ynkes over den arme, beskjærme Uskyldigheden, forsvare sin Ære, udsætte den værdige Broder, rive hver, som helder, fra Fordærvelsens Brink og foragte Døden.

Med roligt Blik skue vi disse Forgjængelighedens Scener. Vanen døver Rædslen. Hin Æoli Søn, som flyver over det vilde Ocean med Pilens Flugt gjennem himmelhøie Bølger, smiler ofte i det Øieblik, Afgrunden opsluger ham. Hin Ordens-Broder, som føler sin Sjæls Styrke og Tingenes Tomhed, er under alle Livets Optrin lige uforsagt med Helten, som trodser den rundt om tordnende Død. Værer da, mine Brødre! rolige ved alle Livets Hændelser, anse dem for blind Nødvendighed, der hænger af Tingenes Kjæde, og lad kuns et ædelt Hjertes villige Taare ofres Helten og